Bordtennis Danmarks julekalender 2019

Kategori: 
Dato: 
02.12.2019

- kalenderlågen mandag den 2. december. Se bl.a. et interview med Sabine Borre Larsen og Trine Clement fra 1990.

I december vil der hver dag frem mod jul blive lagt en kalenderlåge på hjemmesiden. Læs mere om "reglerne" i Bordtennis Danmarks julekalender her

Dagens videoklip:
Set på TableTennisDailys facebookside den 29. oktober i år. Se klippet her

Nostalgisk hjørne (konkurrence):
Vi skruer tiden tilbage til DM ungdom 1990 i Tåstrup. 11-årige Sabine Borre Larsen og 14-årige Trine Clement interviewes inden de i finalen i pige double skal møde 12-årige Pernille Michael og 14-årige Cecilia Lonning. Herunder desuden uddrag af finalen:

Spørgsmål:

1. Hvor gammel var Sabine Borre Larsen, da hun i 1993 blev dansk mester i dame senior single?

2. I DM-finalen i 1993 vandt Sabine Borre Larsen, Frem Sakskøbing med 3-2 (11-21, 21-12, 25-27, 21-18, 21-18) over Susanne Pedersen, Ballerup. Hvem vandt hun over i semifinalen?

3. Cecilia Lonning er i dag Beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune. Hvad hedder hun mere end Lonning?

Send dine svar til undertegnede på carsten.egeholt@bordtennisdanmark.dk senest den 24. december. Hvis alle dine svar den pågældende dag er rigtige, får du et lod med i bowlen, når der skal trækkes lod om 10 signerede dvd’er med titlen ”EM-triumfer i Stuttgart”.

Hvad skulle vi gøre uden dommere?

Hvor mange dommere kender du egentlig navnet på? Måske ikke så mange, men det er godt, at vi har dommerne, selv om det til tider kan være frustrerende, når man f.eks. får dømt en fejlserv eller bliver præsenteret for det gule eller røde kort.
Dagens kalenderlåge er også en hyldest til de mange dommere, der dels gør det fortrinligt på dansk jord, og som måske også er på plads ved internationale begivenheder. Kunne du tænke dig at blive dommer, så kontakt Jens Gullberg-Hansen på mail jgullberg-hansen@gnresound.com.


Mark Beckmann er udtaget til at skulle dømme ved OL i Tokyo i 2020. Læs artikel her. Foto: ITTF.


Foto: Kim Holm Pedersen. Preben Søndergaard i aktion ved DM. I 2015 fik Preben Søndergaard opfyldt sin dommerdrøm i Baku, hvor han dømte herreholdfinalen ved European Games. I Politiken kunne man den 22. juni 2015 læse en artikel om hans fantastiske oplevelser ved European Games i Aserbajdsjan. Læs artiklen her


Jens Gullberg-Hansen er udtaget til at skulle dømme ved Paralympics i Tokyo i 2020. Foto: Kim Holm Pedersen.


Lennart Lundquist dømmer her ved ungdoms DM. Foto: Kim Holm Pedersen.


En koncentreret Troels Ladefoged. Foto: Kim Holm Pedersen.


Vi spillere kan naturligvis sagtens selv dømme kampene, men det er altså ikke helt det samme. Foto: Kim Holm Pedersen.


Serven har altid været genstand for diskussion. Her en meget gammel fortolkning af den dengang nye serveregel.

Råd:
Respekt for dig selv - Respekt for andre - Ansvar for dine handlinger.

Dagens fødselsdage:
77 bordtennisspillere på portalen har fødselsdag i dag blandt dem Mads Jørgensen, Kvik Næstved, der fylder 25 år - se ham her i kamp mod Christian Ryding ved Top 12 i U/21-rækken den 2/4-2016, Claus Mikkelsen, Hørning, der fylder 55 år og Leif Dorph Rasmussen (tidligere Ballerup), der fylder 47 år – tillykke!


Mads Jørgensen 25 år i dag.

Vi glæder os til jul – nu skal vi bare sove 22 gange mere…ho, ho, hooooo!

Forfatter: 
Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 
27 26 06 09