Dansk guld i Qatar

Kategori: 
Dato: 
11.11.2019

- ved ITTF’s World Veterans Tour i Doha.

På billedet er det fra venstre Petra Gummesson Sörling, Henrik Vendelbo og Pia Toelhøj. Foto: fra facebook.

Pia Toelhøj og Henrik Vendelbo vandt næsten alt ved ITTF’s World Veterans Tour i Doha.

I kvindernes ”over 40 single” deltog otte spillere. Pia Toelhøj og svenske Petra Gummesson Sörling (Hillerød GI) samt seks russere. Pia Toelhøj vandt både de tre puljekampe, semifinalen mod Petra og finalen mod Svetlana Gordeeva, som hun også havde slået i puljen. Pia og Petra vandt sammen ”over 40 double” ved at vinde med tre x 3-0 i sæt over tre russiske par.

Henrik Vendelbo, der også deltog ved World Veterans Tour i Florida i oktober, ville ikke stå tilbage for den indsats. Han vandt herrernes ”over 50 single” og ”over 50 double” sammen med Sergei Gordeev, Rusland - begge rækker uden sættab. Henrik Vendelbo blev desuden nr. 2 i den blandede ”Open Tournament”, hvor Pia Toelhøj nåede kvartfinalen.

Se alle resultater fra World Veterans Tour i Doha her

Next stop på World Veterans Tour bliver Cardiff i Wales den 14.- 15. december. Naturligvis igen med dansk deltagelse. Skulle du også have lyst til at deltage, så læs mere om turneringen her


Petra Gummesson Sörling og Pia Toelhøj øverst på sejrsskamlen i Doha. Foto: fra facebook.


Henrik Vendelbo og Sergei Gordeev, Rusland vinder af "over 50 double". Foto: fra facebook.


Henrik Vendelbo (tv.) vinder sølv i "open tournament", hvor Pia Toelhøj taber i kvartfinalen. Foto: fra facebook.

Forfatter: 
Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 
27 26 06 09