DM-revanche i Roskilde

Dato: 
27.09.2019

- lørdag den 28. september kl. 14.00 mødes Roskilde Bordtennis og Næstved Bordtennis i Bordtennisligaen for herrer.

På billedet ses Allan Bentsen, der er spillende sportschef i Roskilde Bordtennis. Foto: Privat.

Der er i morgen i Roskilde Kongrescenter lagt op til en gentagelse af mændenes meget spændende DM-finale for hold. Roskilde Bordtennis der fredag den 24. maj 2019 vandt med 5-2 over Næstved Bordtennis i den tredje- og afgørende finalekamp. Forinden havde holdene spillet to forrygende DM-finalekampe. Roskilde vandt efter sejr i Golden Set over Næstved i den anden DM-finale efter, at Næstved Bordtennis havde vundet det første opgør og derfor bare var sølle ét sæt fra DM-titlen.
Michael Maze vandt ved stillingen 4-4 i holdkampen i Golden Set over Alexander Franzén med 11-5.
Lørdag den 28. september kl. 14.00 mødes de to hold igen i Roskilde Kongrescenter. Gå ikke glip af DM-revanchen, der forhåbentlig igen vil byde på bordtennis af høj kaliber.

Kan du ikke vente så længe, så mødes Herlev og Virum i herrernes Bordtennisliga allerede i aften kl. 19.00 på Kildegårdskolen Vest.

Læs også vedhæftede pressemeddelelse fra Roskilde Bordtennis.

Forfatter: 
Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 
27 26 06 09