Groth færdig i World Cup

Kategori: 
Dato: 
28.11.2019

- efter to nederlag tidligt fredag morgen dansk tid ved Men's World Cup i Chengdu i Kina.

Jonathan Groth under træningen i Chengdu ved Men's World Cup. Foto: Linus Mernsten.

Jonathan Groth er blandt de 20 herrespillere, der har kvalificeret sig til den prestigefyldte World Cup, der rangerer lige efter OL og VM. World Cup spilles i pandaernes hjemby Chengdu i Kina fra 29/11 til 1/12.
De otte højest rangerede spillere er direkte i 1/8-finalerne, mens de resterende 12 spillere i fire grupper med tre i hver. De to bedste fra hver gruppe går videre til 1/8-finalerne.

1. Fan Zhengdong, Kina (nr. 1 på verdensranglisten)
2. Ma Long, Kina (4)
3. Tomokazu Harimoto, Japan (5)
4. Hugo Calderano, Brasilien (6)
5. Timo Boll, Tyskland (8)
6. Mattias Falck, Sverige (9)
7. Lin Yun-Ju, Taiwan (10)
8. Koki Niwa, Japan (11)

Jonathan Groth er den 14. højest rangerede spiller ved World Cup.

Gruppe D
Fredag den 29. november, kl. 6.00 dansk tid
Simon Gauzy, Frankrig (22) - Jonathan Groth, Danmark (24), 4-1 (11-9, 7-11, 11-5, 11-6, 11-2). Se kampen her
Fredag den 29. november, kl. 9.00 dansk tid
Sathiyan Gnanasekaran, Indien (30) - Jonathan Groth, Danmark (24), 4-2 (11-3, 12-10, 7-11, 16-14, 8-11, 11-8). Se kampen her

Vinderen af grupperne møder en af de 5-8 seedede i 1/8-finalerne, mens nr. 2 i grupperne møder en 1-4 seedet i 1/8-finalerne.
Der spilles bedst á syv sæt i alle kampe.
De to tabende semifinalister spiller en kamp om 3. pladsen.
Der er i alt 250.000 US-dollars i præmiesum med 60.000 US-dollars til vinderen. 40.000 US-dollars til nr. 2 og 20.000 US-dollars til nr. 3. Fjerdepladsen giver 14.000 US-dollars. Nr. 5-8 får 10.000 US-dollars. Nr. 9-16 får 7.000 US-dollars og nr. 17-20 får 5.000 US-dollars.

Vladimir Samsonov tangerer rekord

Det er 18. gang, at Vladimir Samsonov fra Hviderusland deltager ved den individuelle World Cup. Han tangerer dermed rekorden. Jan-Ove Waldner, Sverige og Jean-Michel Saive, Belgien har også deltaget 18 gange. Timo Boll, Tyskland deltager for 16. gang.
Mest vindende er Ma Lin, Kina, der har vundet turneringen fire gange (2000, 2003, 2004 og 2006), Wang Hao, Kina har vundet tre gange (2007, 2008 og 2012) lige som Vladimir Samsonov, Hviderusland (1999, 2001 og 2009). Timo Boll, Tyskland, Fan Zhendong, Kina og Ma Long, Kina vil i 2019 alle have mulighed for at komme op på tre World Cup-sejre.
16-årige Harimoto er yngste deltager, mens 43-årige Samsonov er ældst.

Tidligere danske deltagelser ved World Cup

2005: Michael Maze (i Liege - tabte i kvartfinalen)
2008: Michael Maze (i Liege - nr. 9-12)
2009: Michael Maze (i Moskva - tabte i kvartfinalen)
2012: Michael Maze (i Liverpool - tabte i kvartfinalen)
2018: Jonathan Groth (i Paris - tabte i 1/8-finalen til Koki Niwa, Japan 1-4)

Følg turneringen her


Jonathan Groth. Foto: Linus Mernsten.

Forfatter: 
Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 
27 26 06 09