Hold-VM er aflyst

Dato: 
25.02.2020

- i Busan i Sydkorea - foreløbig udskudt til 21.- 28. juni 2020.

Linus Mernsten ved hold-EM i 2019. Foto: Rémy Gros.

Det internationale bordtennisforbund ITTF har valgt at aflyse hold-VM, der skulle have været afviklet i Busan i Sydkorea på grund af COVID-19 (Corona-virus).

Følgende meddelelse på turneringens hjemmeside:

"In light of the emerging situation in Korea Republic and to best preserve the health and safety of players, officials and fans, the Hana Bank 2020 World Team Table Tennis Championships in Busan have been postponed with the dates of 21-28 June provisionally reserved". Læs mere her

I alt 72 nationer skulle have deltaget i både mændenes- og kvindernes holdturnering - fordelt i tre divisioner: Championships Division - 24 nationer, Division 2 - 24 nationer og Division 3 - 24 nationer. Foruden det danske herrelandshold skulle også den danske dommer Mark Beckmann have dømt i Busan.

Der er bekymrede miner hos landstræner Linus Mernsten, der nu gruer for, hvor mange af de kommende begivenheder frem mod de Olympiske Lege i Tokyo, der måske lider samme skæbne. Det handler bl.a. om Anders Linds muligheder for at avanchere på verdensranglisten i bestræbelserne på at komme til OL.
Tankerne går på turneringer som Qatar Open i Doha fra 3.- 8. marts, Oman Open i Muscat fra 11.- 15 marts, OL-kvalifikation i single i Moskva fra 8.- 12. april, Japan Open i Kitakyushu fra 21.- 26. marts, Thailand Open i Bangkok fra 29. april til 3. maj, Hong Kong Open fra 5.- 10. maj, China Open i Shenzhen fra 12.- 17. maj.

Magnus Mallander, der er ungdomsansvarlig i Bordtennis Danmark, besluttede mandag at trække hele den danske delegation fra Italy Junior & Cadet Open, der afvikles i Lignano i Italien fra 11. - 15. marts.

Forfatter: 
Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 
27 26 06 09