Internationale nyheder

Nancy Evans Cup
Fredag aften spillede Michael Maze og Düsseldorf sig i Nancy Evans Cup-finalen med en 3-2-sejr på udebane over Montpellier fra Frankrig. I det første opgør havde Düsseldorf også hevet en 3-2-sejr hjem med bl.a. to sejre af Maze. Fredagens kamp viste at Kalinikos Kreanga, Grækenland er en god mand for Montpellier at have på holdet. Han stod for de to singlesejre, bl.a. over Maze med 3-1 og cifrene 10-12, 11-7, 10-12, 4-11.
 
Øvrige resultater:
Kreanga-Christian Süss 12-10, 11-9, 11-4
Tokic-Maze 9-11, 4-11, 7-11
Chang-Heister 6-11, 9-11, 2-11
Tokic-Süss 7-11, 13-15, 11-7, 6-11
 
I finalen møder Düsseldorf det franske hold Levallois.
 
Bundesliga
Uden Michael Maze på holdet tabte Düsseldorf søndag til Grenzau i Bundesligaen 2-6. Maze blev sparet og dermed fik førerholdet let spil mod Düsseldorfs unge hold.
Læs mere på tischtennis.de
 

Champions League
Charleroi er suveræne. På udebane lykkedes det Charleroi at besejre Ochsenhausen med klare 3-0 og de har dermed det ene ben i Champions League-finalen. Da først Jean-Michel Saive havde nedkæmpet Chih-Yuan Chung med 3-2, var kampen reelt afgjort, og Samsonov kunne let vinde over Smirnov inden Patrick Chila lukkede mod Adrian Crisan. Hvordan Ochsenhausen skal kunne rejse sig på udebane er svært at se. Derfor vil jeg spå at Charleroi stå på den ene side af bordet i finalen og modstanden bliver endnu et tysk hold.

Den anden semifinale står mellem Grenzau og Gönnern. Grenzau vandt hjemme med 3-1 i det første opgør, og hvis ikke Timo Boll bliver klar til returopgøret, ser det sort ud for Gönnern. Ma Wenge, Lucjan Blaszczyk og Zoltan Fejer-konnerth kan se frem mod en Champions League-finale.
Se resultaterne fra semifinalerne i Champions League

Forfatter: Jakob Harden
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 17
Kontaktperson e-mail: jakob.harden@dbtu.dk