Læs nu! Coronaforbehold til De Østdanske Mesterskaber

De Østdanske Mesterskaber løber af stablen i den kommende weekend (15/1 og 16/1) med det største antal tilmeldte i mange år. Vi er rigtigt glade for, at mange af jer har lyst til at deltage i De Østdanske Mesterskaber. Selvom det er positivt, så fylder Corona stadig meget i det danske samfund, og derfor skal vi selvfølgelig følge de gældende restriktioner og anbefalinger. Dem oplister vi nedenfor.

De nuværende restriktioner gælder under hele stævnet:

  • Krav om, at alle over 12 år bærer mundbind eller visir, når de opholder sig på en idrætsfacilitet som idrætshaller, træningscentre og svømmehaller (dog ikke under idrætsudøvelsen).

Gældende anbefalinger under hele stævnet:

  • Bliv testet for Corona kort tid inden De Østdanske Mesterskaber, selvom du er vaccineret
  • Bliv hjemme hvis du/I har symptomer i husstanden
  • Der er adgang for forældre, hvor barnet har behov for det. Ellers anbefaler vi, at forældrene afleverer og henter deres børn uden for hallen
  • Alle opfordres til at møde op omklædte
  • Hold afstand

Mange aktiviteter, men e-bordtennis udgår

Af coronahensyn har vi valgt at skære lidt ned på side-aktiviteterne. Der vil ikke blive stillet op til e-bordtennis, hvor headsettet deles af børn og voksne.
Men der vil være andre spændende aktiviteter for børn og voksne.

Vi håber på en fantastisk weekend!

Ovenstående skal være med til at mindske smitten og sikre et trygt arrangement for alle vores deltagere. Derfor håber vi på forståelse og efterlevelse af vores coronaforbehold til De Østdanske Mesterskaber.

Vi glæder os til at se dig i weekenden!

Bordtennis Danmark og Brøndby Bordtennis Club

 

Indtil fredag kl. 15.00 er det muligt at få pengene refunderet til De Østdanske Mesterskaber ved en positiv coronatest. Du skal blot sende en mail til michael.ryding@hotmail.com med dine kontooplysninger. Efter fredag kl. 15.00 bliver pengene ikke refunderet.