Rising Stars fortsætter med at vokse

Kategori: 
Dato: 
04.01.2021

- bordtennisprojektet Team Rising Stars vil gerne have flere med.

På billedet Nicoline Barfod Koefoed (tv.) og Louise Trabjerg Jakobsen (th.) under en træning med Team Rising Stars i Idrættens Hus i Brøndby. Foto: Fra facebook.

I weekenden vandt Rising Stars Kulturministeriets Parasportspris. Den blev vundet på baggrund af den store succes, som en satsning tilbage i 2017 har medført. Den 1. august åbnede nye Rising Stars afdelinger i Hillerød, Brønderslev, Århus og Odense. Vi bragte i den forbindelse en nyhed her på hjemmesiden, som du kan lære her 

- Selv om alle afdelinger er godt i gang, så vil vi gerne have endnu flere spillere til. Vi har kompetencerne, viljen og omgivelserne til at gøre bordtennis til en kæmpestor paraidræt, og vi får løbende nye spillere til. 'Desværre' møder vi flere ved rene tilfældigheder. Børn, som i nogle år har været medlem af en bordtennisklub, men som vi ikke har kendskab til. Rising Stars har nogle muligheder, faciliteter og økonomiske muskler der gør, at vi kan løfte mange flere spillere end vi allerede gør, siger Christoffer Petersen, der opfordrer til, at man henvender sig til ham, hvis man kender én eller flere børn/unge med et fysisk handicap, som måske godt kunne tænke sig at spille bordtennis.
- Vi har dygtige folk og samarbejdspartnere i hele landet, og vi har skabt et miljø, hvor mulighederne for udvikling hos den enkelte er i top. Vi står klar til at tage imod alle henvendelser, så der er ingen grund til at holde sig tilbage.

Læs artiklen "Team Rising Stars har vokseværk" her
Læs meget mere om Team Rising Stars, som har sit eget punkt på Bordtennis Danmarks hjemmeside. Klik her
Parasport Danmark på facebook. Klik her

Fire Rising Stars-afdelinger har fået tilgang af anerkendte trænere fra bordtennismiljøet i Danmark. Martin Lund Nielsen (Brønderslev), Dan Refstrup Jakobsen (Viby), Rasmus Klein-Døssing (OB) og Jesper Møller (Hillerød) er de nyeste i teamet, der i forvejen tæller Nicoline Barfod Koefoed, Louise Jakobsen og Christoffer Petersen.

Parabordtennis har store ambitioner på ungdomsområdet, og der er både kompetencer og økonomi til, at Rising Stars-indsatsens fortsat kan udvide. Hvis man som klub eller træner er interesseret i at være en del af teamet omkring ungdomsprojektet, så er man velkommen til at kontakte Peter Rosenmeier eller Christoffer Petersen.

Kontaktinformation:

BTK Viby

Ansvarlig: Dan Refstrup Jakobsen
E-mail: drj@parasport.dk

OB Bordtennis

Ansvarlig: Rasmus Klein-Døssing
E-mail: rkd@parasport.dk

Hillerød Bordtennis

Ansvarlig: Jesper Møller
E-mail: jespermoeller76@yahoo.com

Brønderslev Bordtennis

Ansvarlig: Martin Lund Nielsen
E-mail: mln@parasport.dk

Idrættens Hus

Louise Jakobsen


Nicoline Barfod Koefoed


Ansvarlig og kontaktperson: Christoffer Petersen
E-mail: cpe@parasport.dk


Kontaktperson: Peter Rosenmeier
E-mail: pro@parasport.dk

Forfatter: 
Carsten Egeholt
Kontaktperson: 
Christoffer Petersen
Kontaktperson tlf.: 
51 59 72 91
Kontaktperson e-mail: