Træningslejr i uge 42 i Region Storkøbenhavn

Dato: 
01.10.2019

Invitation til træningslejr i efterårsferien for alle ungdomsspillere.

I forbindelse med Region Storkøbenhavns samarbejde med BTDK om regionale udviklingsmiljøer, vil København BTK, Frederiksberg BTK og Brønshøj BTK fremover invitere til store fælles træningslejre i ferierne for alle landets ungdomsmedlemmer.

Den første lejr afholdes i uge 42 (14.-17. okt) og man kan deltage i to dage eller alle fire dage. Læs mere herom i vedhæftede invitationer nederst på siden. Vi har plads til op til 225 spillere pr. lejr, så der er rigeligt med plads.

På hver lejr har vi et hovedfokusområde, som vi arbejder rigtig meget med sammen med spillerne. Denne gang er det: Grundtekniske bevægelser med ben og overkroppen samtidigt!

På lejrene skal vi i fællesskab udvikle de nyeste, især yngre spillere, samt også udvikle hinanden som trænere. Det er planen at lejrene skal afholdes i efterårsferien, juleferien, vinter- samt påskeferien helt fast. Og evt. en lejr i sommerferien.

Kim Nylander er cheftræner på alle lejrene og planlægger også alle træningspas denne gang - da vi er lidt sent ude - samt vejleder de andre trænere. På denne forestående lejr vil trænerne sammen debatere, hvordan vi gør det næste gang, som er i juleferien.

Vi afholder et indledende trænermøde, torsdag d. 10. oktober kl. 19.30 - 20.30, i Remisen på Østerbro, i København, for dem som skal være trænere på lejren. Her vil vi kort informere om, hvordan det skal løbe af stablen. Vi inddeler nemlig hallen i 3 dele, hvor der konstant er nogen børn der træner eller slapper af og som så konstant skal rokeres rundt. 

Deltager man som træner med 10 spillere fra egen klub, kan blive lønnet træner i to dage.

Derudover inviteres alle trænere fra hele Sjælland til debat møde to af dagene (tirsdag og onsdag fra kl. 17.00), også selvom man ikke har været træner på lejren. Til debatmødet får man en sandwich samt drikkelse og så debatterer vi nogle planlagt emne. Denne gang er emnet: Den røde tråd, hvor bør vi starter når børn begynder, grundfundamentet, fastholdelse, udviklings- i stedet for resultatorienteret trænerindsats, medinvolvering af spillerne, som med tiden skaber selvrefleksion og bedre udgangspunkt for trænerens dialog og udvikling af spillerne på lang sigt.

Om torsdagen byder lejren på en middag på en nærliggende restaurant, for de trænere, som har været træner på denne lejr. Til middagen vil vi debattere fokuspunkter til næste lejr og om vi på næste lejr, skal have en foredragsholder ind, som kan give os trænere nogle nye/bedre værktøjer i vores daglige arbejde med udviklingen af vores ungdomsspillere.

Hvis du som træner vil deltage i debatmødet og/eller vil være lønnet træner på lejeren 2-4 dage, så skriv til undertegnede.

Skynd dig at få printet de tre vedhæftede invitationer ud og få dem givet til børn og forældre i jeres klubber. Forsøg i øvrigt at finde en eller flere trænere i jeres klub, der har lyst til tage med og tage et hold af unge spillere med på lejren. Vi ved jo at når spillerne er unge og måske nye i vores sport, så vil det være tryghedsskabende for dem, hvis der er en med som de kender.

Er denne nyhed ikke relevant for dig i din klub, så håber vi på at du vil gøre relevante personer i din klub opmærksomme på den.

Med bedste sportslige hilsner:

Kim Nylander, samt Dennis "Duffy Light"

Forfatter: 
Dennis Skaarup
Kontaktperson: 
Dennis Skaarup
Kontaktperson e-mail: