Referat fra vækstmøde Bornholm                                                                             Knudsker 22.8.19

Deltagere: Finn, Knudsker, Kenny, Hasle, Walter, 60+ i Knudsker, Bent, 60+ Hasle, Wilmer, Tejn, Vicky, Hasle, Janni, dommergruppen, Torben, Rønne, Michael, Knudsker, Anette, Knudsker, Gejr, Poulsker, Kurt, Rønne, Kristian og Martin, Poulsker, Remmy, Knudsker, HC, Hasle, Knud, Knudsker, Betina, bestyrelsen, Martin, BTDK

Formålet med mødet var få en første drøftelse af samarbejdet mellem klubberne i regionen jf. intentionerne i ny struktur om at skabe medlemsvækst af ungdomsspillere i regionen.

Der var enighed blandt klublederne om, at der skal gøres en fælles indsats for at skabe vækst på Bornholm. Der blev drøftet flere dilemmaer, som er en barriere for vækst, fx at der er behov for lokal trænerudvikling.

Det blev også vendt, at kontingentniveauet i klubberne er relativt lavt, men da alle klubberne er en del af flerstrengede foreninger, er det ikke uden videre muligt at sætte kontingentet op, så der kunne investeres i mere og bedre træning. De udsendte medlemsdata blev gennemgået overordnet, og der var enighed om, at bedre medlemsdata er nødvendigt, hvis reelle vækst diskussioner skal blive troværdige på sigt og ikke bero på gætterier. En anden udfordring i nogle klubber er lokaler og lokaletider, som også kan være en udfordring i relation til vækst. Der er flere spændende tiltag i gang fx med skolesamarbejde, men der er behov for flere lederressourcer, hvis indsatsen skal være kontinuerlig og bære frugt på sigt.

Generelt var lederne enige om, at der er behov for:

  • Flere ledere og trænere til at løfte indsatsen
  • Bedre markedsføring af bordtennis blandt børn og unge
  • Styrke den pædagogiske indsats i træningen

Planen for efterårets indsatser i BTDK blev gennemgået. Herunder særligt Ledergruppens strategiseminar på Bornholm den 27.-29. sept. hvor der skal drøftes vækstmål, indsatser for at nå målene samt BTDK’ budget og nye finansieringsmodel for 2020 i det samlede Bordtennis Danmark. På Ledergruppens seminar på Bornholm lægges sporene for de kommende års vækst. Der fokuseres på 3 indsatsområder: Ungdomsvækst, Effektiv drift samt Forretning/sponsorer. Der træffes ikke beslutninger på Bornholm.

Janni melder dato ud for kommende oktober møde med henblik på drøftelse af, hvilke vækstmål og indsatser regionen vil arbejde med for at opnå væksten, forud for beslutningsmødet i Odense den 15.-16.11.19. Der var stor opbakning til det fælles regionale arbejde på Bornholm, og der er både rutinerede og nye kræfter i vækstteamet.

For at styrke kommunikationen etableres en mailgruppe for regionens klubledere.

Det Bornholmske vækstteam består af Vicki, Kenny, Finn, Gejr, Glen, Wilmer og Janni i en fælles ledelse med Janni som koordinerende tovholder. Gejr repræsenterer det Bornholmske vækstteam til Ledergruppens strategiseminar på Bornholm. Mødet var præget af en god og konstruktiv dialog

Referat, Martin Lundkvist