Referat fra Nordjylland 01.10.2019

 

Sekretariatet i Brøndby forstår ikke klubbernes problemer. Der skal være en bedre tilrettelæggelse af tidspunkter for sammenkomster, der passer med klubberne. Kurser skal være tættere på klubberne og ikke kun foregå på Sjælland. Klubbernes medlemmer har for lidt interesse for trænerkurser. Der skal findes folk, der har lyst til at være trænere. Vi kunne finde trænere på tværs af klubberne i regionen. Trænerarbejde kan bruges som CV. Der er generelt for mange krav til de frivillige. Hvis man skal have folk til at være frivillige, skal det være lettere. Frivillige får ris i stedet for ros til stævner og holdturneringer, når der fx udfyldes forkerte skemaer. Man skal ændre regler og bureaukrati. Det er de samme mennesker, der sidder på posterne, og det ændrer ikke på noget. Målet er, at det skal være sjovt for de unge, og der skal i højere grad fokuseres på de bløde værdier. Vi skal give de unge mennesker selvværd. Vi skal bruge frivillige, der har erfaring. Man skal i stigende grad fokusere på de pædagogiske egenskaber for at fastholde de unge.

 

Reglerne skal være mere enkle, så ressourcer frigøres. Tingene skal gøres lette. Der skal være fælles regler i hele Danmark og enkle regler. Der er en tendens til, at der laves regler ovenpå regler. Sekretariatet skal udnytte de muligheder, vi har og forlange noget af de gode spillere. Det kan fx være deltagelse i de nationale mesterskaber. Det giver en god signalværdi. Vi skal have gjort sporten mere ”SEJ”. Der skal gøres mere ud af markedsføringen. De positive historier skal fortælles ude fra klubberne og ikke kun, når elitespillerne viser resultater. Klubberne har travlt, så det er vigtigt, at sekretariatet støtter klubberne og hjælper med de problemer, som klubberne anser for vigtige i stedet for, at sekretariatet hele tiden stiller krav. Sekretariatet skal tæt på klubberne. En idé kan være, at sekretariatet har åbent kl. 16-20.

 

Generelt ses et stort vækstpotentiale, men der er en række barrierer. Der er et kæmpe potentiale (især i Aalborg), men for dårlige spillelokaler og andre faciliteter begrænser væksten. Her kan et stigende samarbejde med kommunerne være en mulighed. Der mangler viden om forskellige ansøgningsmuligheder. Der kan arbejdes med projektledere i klubberne, men det kræver viden om ansøgningsmulighederne. Her kan folk fra sekretariatet vejlede. Medlemsvækst kræver, at antallet af frivillige følger med. Der sker desuden noget, når spillerne bliver omkring 18 år. Så er de svære at fastholde. Vi skal trække de unge ind meget tidligere (4-5-års alderen). Her kan BTDK hjælpe til. Desuden skal der mange flere forældre ind og hjælpe. Vi skal samarbejde regionalt. Det kan fx være om skolebordtennis, hvor der afholdes regionsmesterskaber. Så føler de unge mennesker, at der sker noget.

Der er nogle udfordringer i forhold til registreringspraksis, der gør medlemstallene vanskelige at opgøre.

 

Der var en kritisk holdning til medlemskontingent. Vi straffer de spillere, som ikke spiller turnering. De spillere der ikke bruger mange ressourcer, skal også betale mindre. Hvis der præsenteres en plan fra BTDK, som giver værdi for klubberne, er der mere positive tanker. Hvis tingene bliver nemmere for klubberne og kommunikationen stiger, er det lettere at retfærdiggøre et medlemskontingent. Der var også forslag om et klubkontingent i stedet for et medlemskontingent. I stedet for at klubberne/spillerne skal betale mere, skal der i stigende grad fokuseres på alternative indtægter hos BTDK. Her tænkes der særligt på sponsorindtægter og søgning via fonde. Desuden skal BTDK prioritere opgaverne og fokusere på de opgaver, der giver værdi hos klubberne.

Generelt var holdningen, at man først vil se, man får noget for pengene, inden der skal ske ændringer i kontingentstrukturen.