Referat regionsmøde Sydvestsjælland + LF, onsdag den 13.01.20 i Ejby

Deltagere: Lis Hævdholm, Holbæk, Johanne Tschernja, Allan Bentsen, Betina Reidl, Roskilde, Rasmus Agger, Ejby, Jeppe Damsgaard og Martin Lundkvist, BTDK

Afbud fra: Claus Bakke, NFBTK, Allan Petersen, Sorø, Anders Harlfeldt, Bramsnæs, Henrik Andersen, Slagelse, Johannes Michelsen, Gundsølille, Mads Rathje, Benløse, Lars Andreassen, Solrød, Peter Nielsen, Taastrup, Kim Christensen, Nyråd, Casper Pedersen, Maribo, Ole Midtgård, Karlslunde, Kim Rasmussen, Kvik Næstved, Henrik Cortz, Næstved Bordtennis.

Formålet med mødet var, at gennemgå budgetoplægget overordnet og at konkretisere en vækstaftale mellem regionen og BTDK.

Grundet flere afbud med kort varsel, begyndte mødet med en uformel debat om mulige årsager og hvordan man vil arbejde på, at få den høje deltagelse fra de forrige møder op igen fremover. BTDK vil følge op med lokale besøg, for at genetablere kontakten, energien og medejerskabet. BTDK har også været i kontakt med flere klubber i regionen, der endnu ikke har deltaget ved møderne og fået positivt tilsagn fra dem alle om at blive inkluderet i kommunikationen omkring vækstteamet.

Budgetoplæg

Martin gennemgik processen omkring tilblivelsen af budgetoplægget, specifikt oplægget til en ny finansieringsmodel. Dette gav anledning til en diskussion om brugen af CFR-tallene som grundlag for størrelsen af klubkontingenter, da nogle mente at tallene ikke var retvisende for det faktiske medlemstal i en klub, men derimod noget højere, da CFR-tallene inkl. medlemmer, der både kan være startet og stoppet i samme år. Et medlem tæller dog først med i CFR-tallene, når vedkommende har betalt kontigent i en forening i en periode på mere end tre måneder. Derved har medlemmet altså nået at bidrage til økonomien i foreningen. 

Vigtige datoer

Martin fortalte om det næste store skridt mod ungdomsudvikling, ungdomskonferencen d. 15. marts. Desuden præsenteredes ungdomspanelet, som det er intentionen skal udgøres af unge mellem 15 og 25 år, der skal være med til at give input til ungdomsstrategien. Martin lagde også op til, at teamets klubber, som en del af vækstaftalen, forpligter sig til at støtte op om ungdomseventet søndag d. 27. sept. Til sidst præsenteredes bordtenniskonferencen d. 6. juni, dagen før årsmødet, som bliver en inspirationsdag med socialt arrangement om aftenen. Bordtenniskonferencen skal være med til at skabe energi og udviklingslyst blandt lederne, der ofte bliver overset, når der deles anerkendelse ud.

Rasmus Agger vil meget gerne være en del af teamet, der skal arrangere ungdomseventet d. 27. sept. og fremtidige ungdomsevents.

Snakken om ungdomseventet gav anledning til en god diskussion af, hvordan nye konkurrenceformer kan komme ud og blive en del af de “gamle” stævner, så de appellerer til en bredere skare af ungdomsmedlemmer. Vækstteamet mener, at man ikke skal isolere de nye konkurrenceformer til ungdomsevents, men få dem ud til de større stævner sideløbende med den “gammeldags” bordtennis, så det bliver normalt, at der er et større udbud af aktiviteter til stævnerne. Det kan forhåbentlig være med til at lokke flere spillere, der ellers ikke ville have deltaget, ud af træningslokalet. 

Ungdomsstrategi

Martin gennemgik kort, de indledende tanker omkring en rød tråd i talentudvikling. De overordnede tanker handler om at øge inklussion og forsinke selektion så længe som muligt. Alle regioner skal have gode muligheder for at blive en del af talentudviklingen i BTDK.

Man vil gøre op med en kortsigtet resultatkultur, hvor ungdomsmesterskaber (nationale og internationale) fejlagtigt ophøjes til noget større end de er, hvilket man mener er en del af årsagen til at fx U-EM ofte er blevet endestationen for flere ungdomsspillere, der måske havde potentiale til en seniorkarriere. Desuden bliver talentstrategien en stor læringsarena for klubtrænere, der skal involveres i stort omfang. Det er fortsat kun indledende tanker, der mangler at blive arbejdet med og konkretiseret.

Lederworkshops

Regionen ser gerne, at man organiserer nogle halvdagsworkshops, hvor klubberne møder ind til fx en klubudviklingsworkshop. Flere klubber har indset, at det der hindrer klubbens udvikling er manglen på organisering og frivillige hænder, men de har samtidig svært ved at se en vej ud af “en-mandshær-metoden” uden hjælp udefra. Her vil en sådan workshop kunne være startskuddet på et udviklingsforløb for klubberne. 

Derudover kommer temaer som fx kapacitetsudnyttelse. Nogle klubber er begyndt at arbejde med kortere træningspas, for at øge kvaliteten af det enkelte pas (logikken er “kortere pas = mere tid med koncentration”, samt få plads til et træningshold mere og dermed tage flere nye medlemmer ind. Der kan også arbejdes med træning uden borde, så man ikke længere begrænses af ikke at have borde nok til sine medlemmer. Der er mange forslag til, hvordan man kan arbejde med kapacitetsudnyttelse, som på en workshop kan bringes i spil til gavn for flere klubber.

Vækstaftalen

Vækstmål, trænere: I 2020 vil regionen sørge for at 8 nye trænere kommer på trænerkursus.

Vækstmål, ungdomsmedlemmer: 50 flere medlemmer i 2020 end i 2019, jf. CFR.

Referent: Jeppe Damsgaard, BTDK