STIGA-divisionen…

København viste igår klassen mod et OB-hold, som aldrig rigtigt kom op på højeste niveau.

Ved pausen stod det 4-0 til hjemmeholdet. Ruben Jensen besejrede Rasmus Klein med 3-0, og tilføjede Rasmus sit eneste nederlag i dette års slutspil. Daniel Kosiba og Andy Perreira stod for kampens mest underholdende match. Kosiba vandt i den første kamp ganske let, og efter de to første sæt så det ud til, at denne kamp skulle blive lige så enkel. Men Andy kæmpede videre, og med mange lange, seværdige dueller, fik han udlignet til 2-2. Til sidst var Kosiba den skarpeste og hev sejren hjem med 3-2. Omar Assar vandt let over Morten Hyrup, som slet ikke kom ind i kampen. Endelig vandt Tobias Lau over Jesper Hedlund med 3-1.

Efter pausen havde Hyrup rigtig godt fat i Kosiba, og Morten burde være kommet på 2-0 i sæt efter at have låst Kosiba i store dele af kampen. Men med godt spil og med marginalerne på sin side fik Kosiba vendt kampen til en 3-1 sejr.

København er dermed klar til finalen mod Roskilde. Første kamp spilles mandag d. 22.april i København.

Rød linje

I aften spilles den anden semifinale mellem OB og KBTK. Københavnerne slog OB i den første semifinale med 5-1, og hvis Daniel Kosiba og Omar Assar fortsætter den gode form de begge har vist, så kan det blive svært for odeseanerne. Både Hyrup og Andy har tidligere på sæsonen vist at de to københavnere kan besejres, så intet er afgjort på forhånd.

I 2. kryds er OBs Rasmus Klein i strålende form. Fem sejre ud af fem mulige er det blevet til så langt i slutspillet. I modsætning til den første kamp har OB valgt at stille op med Jesper Hedlund i stedet for Anders Holm. Anders Holm tabte sin ene single i den første kamp (2-3 mod Ruben).

Opstillingen er blevet som følger:

Daniel Kosiba – Andy Perreira

Tobias Lau – Jesper Hedlund

Omar Assar – Morten Hyrup

Ruben Jensen – Rasmus Klein

Kosiba – Hyrup

Assar – Perreira

Lau – Klein

Jensen – Hedlund

Kampen spilles kl. 19.00 i Idrætshuset, Gunnar Nu Plads 7, København Ø.

Kampen vises live på KanalSport, og undervejs vil det være muligt at spille på kampene hos DanskeSpil.

Rød linje 

Daniel Kosiba, Omar Assar og Ruben Jensen stod for københavnernes fem sejre, da OB igår blev besejret med 5-1 i Odense. Kun Rasmus Klein formåede at komme på tavlen for OB via sin sejr over Tobias Lau på 3-2.

Københavnerne virkede nummeret bedre, og specielt Daniel Kosiba virkede overbevisende – 3-0 mod både landsholdsspilleren Morten Hyrup og Andy Perreira. OBerne har nu ryggen mod muren inden semifinalen fortsætter på mandag.

De enkelte kampe kan ses på BordtennisPortalen.

Næste kamp er mandag kl. 19.00 i Østerbrohuset. 

Rød linje

I aften starter den anden semifinale i herrernes STIGA-division. Kampen står mellem grundspillets nr. 2 Københavns BTK og nr. 3 OBBordtennis, og selv om fynboerne vandt den ene af de to indbyrdes opgør i sæsonen. så må KBTK’erne være ganske klare favoritter. Hos københavnerne har Omar Assar vist skræmmende styrke i det sidste stykke tid, bl.a. ved at besejre det nye tyske håb og verdensranglistens nr. 58, Patrick Franziska:

 

Men fynboerne har også en spiller som er “in-form”. Morten Hyrup slog ved seneste landskamp nr. 89 i verden, Mihai Bobocica:
 

OB’ernes 2.kryds viste god form mod Nørreå i kvartfinalen, og kan de vise samme takter i semifinalerne, så kan det blive et par spændende kampe.

Kampen spilles onsdag kl. 19.00 i Odense Kaserne Hal. Der vil være livescore på kampen via dette link.

Rød linje 

Forfatter: Christoffer Petersen
Kontaktperson e-mail: gitte.hvid@dbtu.dk