Regionale netværk
Regionale netværk
Bordtennis Danmark har som mål at få flere medlemmer. Vi mener, at dette bedst opnås gennem samarbejde mellem klubberne og mellem forbund og klubber. Derfor blev det ved årsmødet i 2019 besluttet at etablere 7-9 regionale netværk, som består af medlemmer fra klubber, der gerne vil være en del af og bidrage til denne medlemsudvikling.
I hvert netværk samarbejder regionens klubber om at styrke hinanden og udvikle nye initiativer. Målet er at skabe ”bæredygtige” regioner, hvor klubberne kan støtte hinanden, arrangere fælles aktiviteter og organisere events, der fremmer ungdomsvækst.
De regionale netværk fungerer også som en kommunikationskanal, der mindsker afstanden mellem klubberne og de strategiske beslutninger, der træffes i forbundet.
Formål
De regionale netværk hos Bordtennis Danmark har til formål at styrke samarbejdet og udviklingen på tværs af klubberne inden for hver region. Dette fællesskab giver mulighed for at udveksle kompetencer og erfaringer, hvilket samlet set vil fremme vækstinitiativer og udvikle klubberne i regionen.
Samarbejdet i de regionale netværk skal inspirere klublederne med viden og nye ideer til, hvordan regionen og Bordtennis Danmark får flere velfungerende klubber med ungdomsvækst, gennem et forpligtende samarbejde om vækstmål, indsatser og aktiviteter, som fremmer klubbernes evne til at skabe bordtennisoplevelser og fællesskaber for børn og unge.
Deltagelse
Alle klubber inden for en region er inviteret til at deltage i det regionale netværk. Hver klub repræsenteres af en eller to personer, der aktivt bidrager til møderne og initiativerne. Deltagelse i et regionalt netværk indebærer en forpligtelse til at samarbejde om fælles mål og at støtte hinanden i udviklingsprojekter.
Kontakt Udviklingskonsulent Malte Storm Madsen på malte@bordtennisdanmark.dk, hvis din klub ønsker at være en del af det regionale netv.
Kommende aktiviteter
There is no Event
Regionale netværk – Sæson 2024/2025
Via de røde knapper, finder du informationer om samarbejdsaftaler, tidligere referater, samt dato for næste møde for dit regionale netværk.