En finaleplads i hold, en semifinale i drenge, samt flere gode præstationer er hvad Ungdomslandstræner Mads Sørensen tager med sig hjem fra forrige uges turnering i Spanien:
Holdturneringen er godkendt som gruppe. Drengene spiller sig i finalen mod Rusland efter stabile præstationer og svingende doublespil. Alle tre er godt med i single, og undervejs i turneringen slår de alle spillere som er højere rangeret end dem selv. Nu skal der arbejdes med de gode ting, og så skal vi tage fat i doublespillet.
Juniorerne viste, at nogle af de ting vi har snakket om vedr. det at tage ansvar for egen præstation, er blevet klart bedre. Bedre fight, bedre udstråling og bedre team-spirit. I hold kunne det være blevet til mere, hvis Tobias havde udnyttet sin chance i afgørende sæt, men udmærket indsats all around.
Pigerne synes jeg manglede lidt. Begge piger er rigtig gode i det åbne spil i højt tempo, men mod nye spillere, nye server og andre placeringer, så kommer de alt for sjældent frem til det spil. Jeg havde håbet at der var sket mere på det område siden Safir. I Danmark kører pigerne alt for ofte på autopilot på grund af konkurrencesituationen herhjemme, og det kan man tydeligt se i de internationale kampe. Som altid gør pigerne dog en forbilledlig indsats hvad angår fight og indstilling.
I singlespillet må jeg fremhæve Anders. En semifinale er godkendt, og han får vist, at hvis han ikke er den bedste i Europa, så er han helt sikkert i top 3 hvad serv/retur/åbning angår. De næste måneder skal bruges på at forbedre spillet på overskru. De andre drenge gør det alle bedre end deres seedning. Nicolai slår nr. 14 på Europa-ranglisten og Dilling besejrer bl.a. én af dem som havde slået Anders i hold. Til en åben turnering er der mange kampe efter hinanden, og her skal drengene lære, at træerne ikke vokser ind i himlen pga. én god sejr. Det gælder om at nyde den i 10 min. og så ellers starte forfra i sine forberedelser. Ellers bliver spillet meget svingende, og det kunne ses i Spanien.
Hos juniorerne spiller Ruben en rigtig god kamp mod den senere vinder, og har 4-1 i afgørende sæt. Her tager modstanderen Time-Out, og Ruben taber efterfølgende 6-11. Ruben – og de andre juniorer – nærmer sig det niveau, hvor det taktiske og mentale får en større og større rolle. For at være med i toppen skal man være omstillingsparat. Det nytter ikke noget, at der går halvandet sæt før man registrerer at modstanderen er begyndt at skifte retning på serven, spiller mere langt eller begyndt at flippe. Det skal komme allerede efter et par bolde, og det ér en svær ting.
Jeg sidder med en fornemmelse af, at det kunne være blevet en del bedre, hvis spillerne havde kendt deres besøgelsestid. Man får ikke så mange chancer i moderne bordtennis, så det gælder om at tage dem når de byder sig.
Generelt for gruppen er jeg dog tilfreds. Hele truppen fungerer godt sammen, og forhåbentlig har alle spillere fået nogle informationer fra deres kampe, som de kan arbejde med hjemme i træningslokalet.