Patrick vandt …

 

I forbindelse med DBTU’s undersøgelse om hvordan bordtennisspillere fastholdes i sporten, er der nu trukket lod om en IPad Mini blandt de indsendte besvarelser.

 

Vinderen er:

Patrick Lund Fremming
Vallensbæk

Vinderen har fået direkte besked!

 

”Hvorfor stoppede du til bordtennis?” lød overskriften på den mail, der blev sendt til tidligere bordtennisspillere sammen med et link til et spørgeskema. Svarene på undersøgelsen skulle gerne give viden om årsagerne til frafald i vores sport, og dermed give mulighed for at udvikle redskaber og aktiviteter, der kan hjælpe med at fastholde flere i bordtennissporten. 209 tidligere spillere valgte at deltage i undersøgelsen (69% af besvarelserne er fra forældre til tidligere spillere og 31% af besvarelserne er fra tidligere spillere). Nu begynder det store arbejde med at analysere årsagerne til frafald.

 
Endnu engang skal lyde stort tak til de frivillige i klubberne. Havde det ikke været for jer, havde det ikke været muligt at indsamle mailadresser på tidligere spillere, og dermed gennemføre en så stor undersøgelse, som gerne skulle kunne hjælpe os alle.

 

Undersøgelsen er iværksat som følge af, at bordtennisklubberne i Danmark, Dansk Bordtennisunion, JBTU, FBTU, ØBTU, BBTU og Danmarks Idræts Forbund har sat sig for, at undersøge årsagerne til det frafald af spillere og medlemmer, der er i bordtennissporten.

 

Forfatter: Annemarie H. Kristensen
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 17
Kontaktperson e-mail: udvikling@dbtu.dk