Er det noget for din klub at få en gæstetræner på besøg med ny inspiration til klubben? Frem til den 31. december 2013 har din klub mulighed for at få ét besøg af Christoffer ”Stuff” Petersen, der både er en del af landstrænerteamet og klubkonsulent i DBTU. Besøget er helt gratis.
Sådan lød tilbuddet, da DBTU i september måned tilbød landets klubber en plads på turnéen. 20 klubber ville gerne ”spille” med. Desværre måtte 5 klubber trække sig igen, da de enten ikke kunne få det til at hænge sammen i klubben, fordi de kun ønskede trænerdelen af besøget, eller ganske enkelt ikke har meldt tilbage om de ønskede besøget.
Hvor og hvornår Christoffer er på besøg i de 15 klubber, der har ønsket at være med kan du se nedenfor:
OKTOBER |
Ti 29 FBTK (ØBTU)
Reerslev (ØBTU)
NOVEMBER |
Ti 5 BTK Tateni (JBTU) |
Fr 8 Højby (FBTU) |
Ti 12 Langeland TTIF (FBTU) Korup (FBTU) |
Ma 18 Skive (JBTU) |
Fr 22 Ribe (JBTU) |
Ma 25 Bramsnæs (ØBTU) |
To 28 Hvidovre (ØBTU) |
DECEMBER
Ma 2 BTK Triton (FBTU) |
To 5 Gudbjerg (FBTU) |
Fr 13 Kerteminde (FBTU) |
Ma 16 Herning (JBTU) |
Ti 17 BTK Midtjylland (JBTU) |
Besøget omfatter både træning og et møde med klubbens bestyrelse og evt. trænere om hvad der rører sig i den enkelte klub, og hvilke muligheder og udfordringer klubberne hver især står overfor.
Om Christoffer ”Stuff” Petersen
Ansat som klubkonsulent i DBTU og frem til 31. december 2013 en del af DBTU’s landstrænerteam.
Uddannet Diplomtræner i Bordtennis
Arbejder som træner i Københavns BTK
Landsholdspiller i 6 år
Europamester for hold 2005
Vi håber klubberne får stort udbytte af Christoffers besøg!