DM Ungdom og Top 12

DBTU’s bestyrelse har besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal arbejde med DM Ungdom og Ungdoms Top 12.

Arbejdsgruppen skal både se på nuværende koncepter/regler for afvikling, økonomi (både for arrangør og union), lokaliteter, fordeling mellem landsdele, fremtid mv. Det er et meget bredt område, men det gøres for at sikre, at arbejdsgruppen har rammer til at drøfte mesterskaberne i større helheder.

Arbejdsgruppen skal komme med anbefalinger til bestyrelsen, som efterfølgende vil drøfte disse.

Til arbejdsgruppen er der foreløbigt indstillet personer fra de kommende arrangører; Hillerød, Roskilde, BBTU og Hørning samt repræsentanter fra dommerne, turneringsudvalget og sekretariatet.

Det betyder ikke, at der ikke kan være flere medlemmer. Derfor kan de personer som kunne have lyst til at deltage i arbejdsgruppen henvende sig til Gitte Hvid og meddele interessen.

Såfremt interessen er meget stor vil vi drøfte, hvor mange der kan være medlem af arbejdsgruppen i forhold til at sikre mulighed for at mødes samt arbejdsgruppens effektivitet.

Vi forestiller os et forum, hvor gruppen mødes 1 – 2 gange og derudover anvender mail, Skype eller lignende.

Vi er så heldige, at Thomas Hjermind Jensen fra Hillerød har accepteret at påtage sig formandsskabet for arbejdsgruppen, Gitte Hvid vil være sekretær.

Kontaktperson tlf.: 43 26 21 12
Kontaktperson e-mail: gitte.hvid@dbtu.dk