Det er sidste torsdag inden jul og DBTU’s udsendte har fundet vej til Grøndalscentret, hvor den står på morgentræning fra kl. 7.45. Som så mange gange før bliver der allerede spillet i bordtennislokalet, da Sofie og jeg ankommer. Helge Kocman og Søren Eriksen er i gang med at finde ud af, hvem der denne dag kan tage videre på arbejde med et ekstra stort smil på læben.
Langsomt men sikkert bliver vi flere og flere i bordtennislokalet. Det er 60+’erne, der så småt er ved at gøre sig klar til endnu en dag i hyggeligt selskab med hinanden i træningslokalet.
På nabobordet er tre ældre mænd i gang med at slå ind, da døren går op, og en smilende herre kommer ind: ”Hej drenge”, siger han med høj frisk stemme, og selv om de fleste i lokalet for længst har passeret drenge-alderen, så er der ingen, der tager notits af den glade stemme, som jeg mener at genkende.
Da den nyankomne nærmer sig de tre venner på nabobordet, får han øje på mig, der efterhånden kampsveder. ”Hej Carsten gamle dreng”, siger han, og nu er humøret blevet endnu højere, da han til sine tre kompagnoner tilføjer: ”Ham har jeg squ’ spillet sammen med”, hvor på en af de tre makkere tørt og uden at fortrække en mine tilføjer: ”Så er det nok derfor, han ser så træt ud”.
Jeg kommer til at tænke på, at det nok er på tide at få gjort noget ved de tunge øjenlåg, hvis den er så gal.
Til min store overraskelse ser jeg (trods alt), at det er Ivan Otto Havmand Nielsen, som jeg ikke har set i mange år, der har fyldt lokalet med smil denne morgen.
Vi får hilst på hinanden og talt om den gang Ivan var formand for Sporvejene (efter Arne Bendtsen tilbage i 1980erne). I dag er Ivan blevet 70 år. Han er en af de ufatteligt mange ældre, som man kan møde tidligt om morgenen rundt omkring i de danske klubber.
Øl-stop hjalp fødderne
Om mandagen spiller Ivan fra kl. 9-12 på Amager sammen med 50 andre ældre. ”Vi stopper spillet på alle borde kl. 10.30, for så er der kaffe og råhygge”, fortæller Ivan, der desuden tager turen fra bopælen på Amager til Grøndalscentret i Brønshøj, hvor han spiller tirsdag, torsdag og til tider også fredag. Ivan vurderer, at der i Brønshøj er ca. 100 jævnaldrende at spille med.
Ivan holder af kammeratskabet og motionen, men han har også haft en pause fra bordtennis. For godt ti år siden stoppede han nemlig med alt, da han blev skilt.
”Jeg drak 48 bajere om ugen”, fortæller Ivan bramfrit. For et år siden besluttede han sig for at ændre sin livsstil, og meldte sig ind i Ballerup. Nu har han ikke rørt en øl i fire måneder.
Da jeg vil høre, hvad det har ændret for ham, er han ikke i tvivl: ”Jeg har fået det bedre i mine fødder”, siger han og griner.
Bordtennis i dagligdagen betyder en masse for Ivan. ”Det er sjovt, og så møder man nogen på sin egen alder”, forklarer Ivan, der bl.a. har arbejdet som gadefejer, parkeringsvagt og buschauffør inden han i 2006 stoppede i Gentofte Brandvæsen og gik på pension.
Det holdt dog kun indtil april 2013, da der var bud efter ham hos Falck, hvor han nu én til to gange om ugen kører sygetransport.
Ivan er et godt eksempel på, at bordtennis på alle tænkelige måder er en forrygende sport, som man kan blive ved med at dyrke – også selv om man er blevet ældre.
Ivan Otto Havmand Nielsen i gang med en af ugens ofte fire spilledage sammen med jævnaldrende batsvingere.