Ungdomslandsholds-ansvarlig

I referatet fra bestyrelsesmødet i december kunne fortælles, at der ville komme et stillingsopslag op inden jul. Dette er der ikke kommet, da vi er stødt på nogle uforudsete forhindringer.

Bestyrelsen arbejder på snarest at få et stillingsopslag op med en kort ansøgningsfrist således, at der hurtigt kan blive ansat en ungdomsansvarlig.

I mellemtiden står elitekoordinator Christoffer Petersen for den daglige træning for spillere tilknyttet huset. Han meddeler, at der fra i dag mandag er normal træning.

Til hjælp med træningen i huset er der indgået en aftale med Mads Skovsen, som vil hjælpe Christoffer med den daglige træning nogle gange om ugen indtil den ungdomsansvarlige er fundet.

Elitetræningsplanen som blev offentliggjort i september, kører fortsat indtil udgangen af januar.

Når både den senioransvarlige og den ungdomsansvarlige træner er fundet, arbejdes der videre efter DBTU nye elitestrategi med bl.a. den nye satsning på ansættelse af en pige/dame ansvarlig.

 

På bestyrelsens vegne
Betina

Forfatter: Betina Koefoed
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 13
Kontaktperson e-mail: dorte.darfelt@dbtu.dk