Pigesamling i Jylland

Trænerne Anne-Sophie Andersen og Mathias Christensen stod for 5 timers træning i hallen. Kontra, prik, loop, sommerfugl, robot, Kina-træning og kongebord. Opvarmning med motorik-stigen og jægerbold + en meget mere. I de to pauser var der sandwich, hindbærsnitter, frugt og saft.
”God og lærerig dag for alle og dejligt at se så mange dygtige piger på en gang”, siger Lars-Henrik Sloth, JBTU-leder, der også glædede sig over, at Viborg (ny klub), hvor han selv spiller mønstrede hele 8 af klubbens 10 piger til samlingen.
”En anden god ting ved samlingen var, at pigerne var meget unge, så der er altså kommet en del nye piger ind i sporten”, siger Lars-Henrik Sloth.
Næste pige-samling finder sted søndag den 2. marts i Silkebog eller Ry.

Pigesamling i Jylland 1Pigesamling i Jylland 2

Opvarmning med motorik-stigen og Kina-træning var på programmet, da 22 piger var samlet i weekenden.

Forfatter: Lars-Henrik Sloth/Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 60 66 77 00
Kontaktperson e-mail: lhsloth@post.tele.dk