Spændende DM 2014

DBTU lilleDBTU lilleDBTU lilleDBTU lille
Logo StigaLogo StigaLogo StigaLogo Stiga

I den kommende weekend spilles de 72. danske mesterskaber i bordtennis i Odense Idrætshal. Her skal findes en ny bordtennisdronning efter de sidste otte års mester Mie Skov ikke er tilmeldt mesterskaberne. Nu bliver mesterskabet formentlig afgjort mellem Mie Binnerup Jacobsen, København der var i finalen i fjor, Pernille Agerholm, Rønde og Stefanie H. Christensen, København.

Jonathan Groth, Roskilde Bordtennis BTK 61 er favorit til at vinde herre single for 3. år i træk. Jonathan Groth gjorde det godt i sidste weekend i Qatar Open og er blevet hærdet i Bundesligaen, hvor han spiller for Hagen og den daglige træning med nogle af verdens bedste i bordtenniscenteret i Düsseldorf. Værste konkurrenter bliver Kasper Sternberg og de to veteraner Allan Bentsen og Finn Tugwell fra Roskilde Bordtennis BTK 61.

Der skal findes nye mestre i herredouble, idet de forsvarende mestre Morten Hyrup Rasmussen, OB og Christian Kongsgaard, Vedbæk ikke spiller sammen i år. Favoritter er Allan Bentsen, der spiller sammen med den unge klubkammerat Claus Schou Nielsen, der trods sine kun 17 år har været i finalen de to sidste år, men tabt. Allan Bentsen på 46 år har i alt vundet 48 danske mesterskaber.

I damedouble og mixeddouble er de forsvarende mestre Mie Binnerup Jacobsen, København og Izabell Nørlem, Brønshøj og Pernille Agerholm, Rønde og Morten Hyrup Rasmussen, OB favoritter til at genvinde titlen.

Der er 88 spillere med i DM fra 24 klubber.

Der startes i Odense Idrætshal fredag kl. 16.00 med kvalifikationskampe. 16 herrespillere kvaler sig ind i hovedturneringen hvor 16 seedede spillere er direkte kvalificeret.

Fra lørdag kl. 9.30 spilles indledende kampe i double og første runde i single spilles fra kl. 11.00. Der spilles frem til semifinaler lørdag eftermiddag.

Søndag formiddag spilles semifinaler, og finalerne i de fem rækker starter søndag kl 12.30. Finalerne streames på nettet på Kanal Sports webkanal.

Se statistikken og få et overblik over DM’s seedede spillere herKanalSport_big
Rød linje

Kontaktperson tlf.: 21 70 49 28
Kontaktperson e-mail: arne.madsen@dbtu.dk