Nye mestre skal findes

Fire hold er klar til semifinalerne i kvindernes hold-DM.

Brønshøj (med bl.a. gravide Sabine Borre Larsen og DM-overrraskelsen Izabell Nørlem som henholdvis 3.- og 4. mest vindende i rækken) snuppede 1. pladsen i grundspillet med 29 point.
OB (med Trine Grauholm som rækkens næstmest vindende) blev nr. 2 med samme antal point, mens Vedbæk tog 3. pladsen med 28 point. Køge med suveræne Wu Xiaoning, der har vundet samtlige af sine 32 kampe i grundspillet, tog den sidste slutspilsplads med 19 point.

Programmet for semifinalerne er nu klar:

Semifinaler, 1. kamp, mandag den 17. marts

Kl. 19.00: Vedbæk-OB, Vedbækhallen.

Kl. 19.00: Brønshøj-Køge, Grøndal Multicenter.

Semifinale, 2. kamp, lørdag den 22. marts

Kl. 14.00: OB-Vedbæk, Odense Kaserne hal.

Semifinale, 2. kamp, søndag den 23. marts

Kl. 13-00: Køge-Brønshøj, Hastrupskolen.

Køge mangler endelig bekræftelse fra kommurnen om hallen. Hvis man ikke har hallen, bliver kampen flyttet til mandag den 24. marts kl. 19.00 i Køge.

Semifinale, evt. 3. kamp, søndag den 23. marts

Kl. 11.00: OB-Vedbæk, Odense Kaserne hal.

Semifinale, evt. 3. kamp, onsdag den 26. marts

Kl. 19.00: Brønshøj-Køge, Grøndal Multicenter.

Sidste års danske mestre Københavns BTK (se billedet herunder) havde i denne sæson valgt at trække holdet fra Elitedivisionen. Klubben valgte dog at stille op i 1. division med det hold, der i sidste sæson udgjorde 2. holdet. Det gjorde de godt og vandt rækken foran OB’s 2. hold og Holsted.

Danske Mestre 2012-13 København

Sidste års danske mestre fra Københavns BTK Natalia Thomsen, Sabine Borre Larsen og den gang gravide Tina Stochmal med pokalen efter at DM-titlen var i hus. I år skal der findes et nyt mesterhold, og det bliver enten Brønshøj, OB, Vedbæk eller Køge Bugt.

Forfatter: Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 27 26 06 09
Kontaktperson e-mail: carsten.egeholt@dbtu.dk