Kval. til STIGA Divisionen

Oprindeligt var hele weekenden den 22.-23. marts og 12.-13. april afsat til kvalifikationsspillet til STIGA-Divisionen, men hele kvalifikationsspillet afvikles nu i weekenden 22.-23. marts 2014 efter planen, der kan ses herunder.

Puljekampene afvikles lørdag den 22. marts i Odense Kasernehal, Sdr. Boulevard 17 A, 5000 Odense C.

Kvalifikationsspillet til STIGA Divisionen afvikles jf. nedennævnte uddrag af Turneringsreglementet.

Der spilles tremandsshold præcis i i denne sæsons STIGA Division. Kampene i puljerne spilles helt ud og hver vunden singlekamp giver ét point. Der vil være dommere på alle kampene. Der er trukket lod om puljeinddelingen, som faldt således ud:
 

Pulje 1

Team Nørreå, Søhøjlandet og Vestegnen.

Pulje 2

Kvik Næstved, Amager og B 75.

Kampafvikling, lørdag:

Kl. 10.00 Team Nørreå – Søhøjlandet.
Kl. 10.00 Kvik Næstved – Amager.

Kl. 14.00 Vestegnen – Team Nørreå.
Kl. 14.00 B 75 – Kvik Næstved.

Kl. 18.00 Søhøjlandet – Vestegnen.
Kl. 18.00 Amager – B 75.

De afgørende kampe spilles søndag den 23. marts.

Søndag den 23. marts (kampene stoppes når et hold har vundet 3 sejre):

Kl. 10.00: Vinderne af de to puljer møder 2’erne fra de modsatte puljer.

Vinderne af de to kampe er klar til STIGA-Divisionen i sæson 2014/2015.

Kl. 14.00: Taberne af ovennævnte kampe spiller om, hvem der bliver 1. reserve i tilfælde af holdtrækning fra STIGA-Divisionen.

Følg slutspillet her

Spillere:

I slutspil, nedrykningsspil og kvalifikationskampe i DT for senior samt slutspil for ungdom kan kun benyttes spillere, som forinden har spillet mindst det antal holdkampe, som svarer til minimum en tredjedel af de kampe, som det pågældende hold har spillet. Disse holdkampe skal være spillet for det pågældende hold eller på lavere rangerende hold i samme aldersklasse i indeværende sæson.

Uddrag fra turneringsreglementet:
Nr. 7 og 8 i grundspillet spiller op- og nedrykningsspil mod de to bedst placerede oprykningsberettigede hold fra hver af de to 1. divisioner. Der spilles efter Stigadivisionens spillesystem. Op- og nedrykningsspillet afvikles over et par weekender, hvor der først spilles 2 puljer af 3 hold. (1 hold fra Stigadivisionen, samt nr. 1 fra den ene kreds og nr. 2 fra den anden kreds) Vinderen af de 2 puljer møder nr. 2 fra den anden pulje, disse to afgørende kampe, stoppes når et af holdende har vundet 3 kampe. Vinderen af disse kampe spiller i Stigadivisionen i næste sæson. Op – og nedrykningsspillet afvikles når grundspillet er færdigspillet i alle 3 rækker. 

Forfatter: Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 12
Kontaktperson e-mail: gitte.hvid@dbtu.dk