Internationalt nyt

Som det kan ses på hjemmesiden under ”Landshold”, ”Danske spillere i udlandet”, så har 10 danske piger i denne sæson prøvet lykken i henholdsvis Sverige og Tyskland. Men hvordan er det egentligt gået spillerne og deres hold? Det har jeg kigget lidt nærmere på.

I parentes er nævnt spillernes score i rækken med sejre nævnt før nederlag.

Kättilsmåla BTK rykker op
Kättilsmåla BTK med danske Nicoline Koefoed (18-9) rykker op i Pingisligan i Sverige. Holdet sluttede som nr. 2 i 1. division Södra efter Åsa IF med danske Malene Kaag (3-6) i truppen, som sammen med vinderen i 1. division nord, Råcksta SK gik direkte op i Pingisligan, hvor Mie Skov (9-4) i denne sæson har spillet for Skurups BTK.

Kättilsmåla hold 2013-14

Kättilsmålas hold er fra venstre Hanna Chau, Rebecca Karlsson, Nelly Olsson og Nicoline Koefoed. Foto: Fra klubbens hjemmeside.

Louise Foldöy Steffens på podiet ved de svenske mesterskaber
Louise Foldöy Steffens der til daglig repræsenterer Kildeskoven og svenske Kornelia Jönsson (Hasle IF), der for nyligt vandt pige-rækken ved ungdoms-Top 12 på Bornholm, vandt bronze i Flickor 13 ved de svenske mesterskaber for hold, som blev afholdt i Stockholm den 22.- 23. marts. Kornelia og Louise stillede op for Tomelilla AIS, hvilket de to friske piger også har gjort på et svensk herrehold i den skånske division 4, hvor Kornelia (16-14) og Louise (0-6) har høstet erfaring.

Kornelia og Louise1

To glade piger med medaljer om halsen. Kornelia Jönsson (tv.) og Louise Foldöy Steffens (th.). Foto: Privat.

SC Poppenbüttel ligner en oprykker til 2. Bundesliga
Pernille Agerholm (35-15), Mie B. Jacobsen (27-24), Stefanie H. Christensen (17-10) og Pernille P. Søndergaard (8-4) har i denne sæson alle spillet i den tyske Regionalliga Nord, hvor det er gået bedst for Stefanies hold SC Poppenbüttel, der efter en fornem sæson bare behøver ét point mere for at være 100% sikker på at rykke op i 2. Bundesliga. Holdet mangler to kampe og det er mod henholdsvis nr. 8 og 11 i rækken. Værst er det gået for Mie B. Jacobsens hold VfL Kellinghusen, der er sikker på at slutte på en af nedrykningspladserne.
SC Poppenbüttel 2013-14(1)

SC Poppenbüttel er fra venstre Suwen Evers-Fan, Jasmin Kersten, Funke Oshonaike og Stefanie H. Christensen. Foto: Facebook.

Mie B. Jacobsens hold

VfL Kellinghusen med Mie Binnerup Jacobsen øverst til venstre er sikker på at slutte på en af rækkens nedrykningspladser. Foto: Facebook.

Kieler TTK Grün-Weiss 2014 02 23(2)

Kieler TTK Grün-Weiss er fra venstre Catharina Grothkopp, Jule Wirlmann, Pernille Agerholm, Larissa Schmidt og Pernille Søndergaard. Derudover er Lena Meiss også på holdet, men hun var ikke med i Berlin, hvor dette billede blev tager den 23. februar 2014.

TSB Flensburg rykker op i Regionalligaen
Selv om der stadig resterer én spillerunde, så er TSB Flensburg sikker på oprykning. Sofie Egeholt Bang (31-9) og Henrietta Nielsen (25-13) har udgjort halvdelen af holdet i TSB Flensburg, der vinder den tyske Oberliga Nord Ost og dermed rykker op i Regionalligaen.
TSB Flensburg 2013-2014(1)

TSB Flensburg er fra venstre Henrietta Nielsen, Sofie Egeholt Bang, Martina Stikova (Tjekkiet) og Femke Thomsen. Foto: Privat.

 

I den kommende tid er der flere internationale stævner med dansk deltagelse.

Du kan se alle officielle udtagelse på DBTU’s hjemmeside. I venstre side under ”Landshold” finder du ”Officielle udtagelser”. Du kan også se dem herunder eller klikke her

Forfatter: Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 27 26 06 09
Kontaktperson e-mail: carsten.egeholt@dbtu.dk