DBTU-NYT Uge 15

 

Følg os på Facebook 

DBTU-NYT uge 6

DBTU-NYT uge 15 – 2014 

 

God påske

Sekretariatet holder lukket mandag den 14. april, tirsdag den 15. april og onsdag den 16.april. Sekretariatet ønsker alle klubber, spillere, lokalunioner, bestyrelse og udvalg en rigtig ”God Påske”. I perioden vil dbtu.dk ikke blive opdateret regelmæssigt. I presserende tilfælde kan Dorte Darfelt kontaktes på mobil 40 44 63 67 eller Gitte Hvid på mobil 28 57 88 79. På gensyn og genhør tirsdag den 22. april.

 

”Paralympic Day Special” afholdes lørdag den 21. juni i Odense

Er du en ung og talentfuld bordtennisspiller OG har du et udviklingshandicap (eller kender du spillere der passer til beskrivelsen) – så kan vejen være banet til store sportsoplevelser i handicapregi og måske endda Paralympisk deltagelse. Dansk Handicap Idræts Forbund inviterer til Paralympic Day Special,hvor du kan møde op og vise dine evner og færdigheder – og måske er det dig,der slipper gennem nåleøjet. Læs mere i indbydelsen fra DHIF her

 

Lokalunionernes årsmøder

FBTU afholder repræsentantskabsmøde mandag den 28. april kl. 19.00 i Tritons klubhus, Rødegårdsvej 200, Odense M. ØBTU afholder årsmøde mandag den 12. maj kl. 18.30 i Karlslunde hallerne. JBTU holder repræsentantskabsmøde tirsdag den 6. maj kl. 19.00 i Snejbjerg Hallens restaurant på Nørretanderupvej 28, Snejbjerg, 7400 Herning. BBTU afholder repræsentantskabsmøde mandag den 26. maj kl. 19.00 i Poulskerhallen.

 

DM-finaler for hold 2014

Lørdag den 12. april kl. 13.00 afgøres kvindernes DM-finale for hold, når Brønshøj som vinder af grundspillet tager imod Vedbæk i Grøndal Multicenter i den 3.- og afgørende finale. Hos mændenes fører København med 1-0 over Roskilde, der på mandag den 14. april kl. 19.00 har hjemmebane i den anden kamp, som spilles i Roskilde Kongres- og Idrætscenter. Hvis Roskilde vinder den kamp afgøres DM-titlen mandag den 21. april kl. 19.00 i Roskilde Kongres- og Idrætscenter.

 

Slutspil om det danske mesterskab i Drenge og Junior

Det er blevet tid til at kåre de danske mestre i henholdsvis drengehold og juniorhold. Slutspillet afvikles i samarbejde med OB Bordtennis den 26.- 27. april 2014. Kampene afvikles i Kaserne Hallen, Sdr. Boulevard 17 A, 5000 Odense C. Se programmet her

 

Medlemstal i DBTU 2013

I 2013 er der registreret 9.562 medlemmer mod 9.919 registrerede medlemmer i 2012.

DBTU har nu modtaget medlemstallet for 2013 fra det Centrale Forenings Register. For første gang siden 2008 har DBTU oplevet medlemsnedgang. I 2013 er der registreret 9.562 medlemmer mod 9.919 registrerede medlemmer i 2012. Se alle tallene her

 

Tilmelding af hold til Danmarksturneringen for ungdom og kvinder 2014-2015

Tilmeldingsfrist tirsdag den 22. april 2014, dette af hensyn til planlægning af kvalifikation. Der indbydes i følgende ungdomsrækker: Herre Junior, Drenge Division og Pige Division. Alle klubber inviteres til at deltage i næste sæsons 1.divisionsrække for kvinder, hvor der er minimum tre ledige pladser. Såfremt der er flere klubber, som er interesseret end der er pladser, vil der blive spillet kvalifikation om de ledige pladser samt om reserve rækkefølge. Læs mere her

 

Kursustilbud

Der udbydes Klubtræner K1 i Skive den 10. maj. Har du lyst til at være med, så tilmeld dig på bordtennisportalen senest 10 dage før afholdelsen. Hvis du har spørgsmål eller har din klub lyst til at være vært for et kursus, så kontakt konsulent Annette Westermann på tlf.: 43 26 21 17 eller pr. mail på annette.westermann@dbtu.dk

 

Tak til Aksel og Steen

I forbindelse med at Dansk BordTennis Union har fået ny formand og næstformand, blev der torsdag den 27. marts i Idrættens Hus holdt afskedsreception for den afgående formand Aksel Beckmann og afgående næstformand Steen Hummeluhr. Flere af DBTU’s venner, samarbejdspartnere og klubledere var mødt frem for at sige pænt farvel og tak for samarbejdet til Aksel Beckmann (i bestyrelsen siden 1998 og formand siden 2001) og Steen Hummeluhr (i bestyrelsen siden 2008 og næstformand siden 2009). Se indtryk fra dagen her

 

Bordtennisshow med Pansky og Orlowski

Onsdag den 14. maj 2014 kl. 19.00 kan du i Midtfyns Fritidscenter opleve etspektakulært bordtennisshow af høj kaliber leveret af de to tidligere topspillere fra Tjekkiet Jindrich Pansky og Milan Orlowski. Sidstnævnte vandt Europa Top 12 i både 1977 og 1983. Det er BTK HEP, Ringe, der står for arrangementet, hvor også verdensmester Claus Pedersen og fynboerne Allan Bentsen, Morten Hyrup Rasmussen, Carsten ”Kosten” Jacobsen og Charlotte Polk deltager.

 

Frivillighedstjek.dk

Danmarks Idræts Forbund har lavet en webportal – Frivillighedstjek.dk – målrettet idrætsforeninger, der bygger på frivillig arbejdskraft. Formålet med portalener at give dig og din forening idéer og praktiske værktøjer til at anerkende, lede, fastholde og rekruttere frivillige. Læs mere her

 

Fra klubdrift til klubudvikling

Klubber oplever perioder, hvor tingene flasker sig og hvor der kan findes ressourcer og motivation til, at gøre mere end ”plejer”. Kan I genkende jer selv – så er der inspiration at hente. DBTU’s konsulenter står til rådighed for klubberne og kommer meget gerne på besøg hos jer. Der ud over er der inspirations hæfter at hente fra DIF, hvor hæfter med titler som blandt andet ”Lederrekruttering – flere gør mindre”og ”Medlemssucces – rekruttering og fastholdelse” kan rekvireres. Find inspirationsmaterialet her

 

INVITATIONER – 2014

 

MAJ

Adidas Nordsø-Cup i Hirtshals

I weekenden den 17.- 18. maj inviterer B75 for 39. gang til Adidas Nordsø-Cup i Hirtshals. Sidste år deltog 450 spillere fra 4 nationer. Læs mere om stævnet her

 

Ungdoms-DM i Roskilde

Den 24.- 25. maj afholdes der ungdoms-DM i Roskilde Kongres- og Idrætscenter. Tilmeldingsfrist søndag den 4. maj. Læs mere her

 

JUNI

International Youth Cup 2014, Hasselt, Belgien

Den 7.- 9. juni 2014 blændes der for 22. gang op for den internationale ungdomsturnering Youth Cup, hvor spillere fra forbund, regioner og klubber op til 21 år kan deltage. Der er fem rækker i både pige og drenge single (under 10, 12, 14, 17 og 21). I holdturneringen, drenge 3 spillere og piger 2 spillere spiller alle hold kampe i 3 dage. Singleturneringen spilles lørdag og søndag. I de seneste år har der deltaget 700 spillere fra mellem 10-15 nationer. Alle deltagere får en gratis T-shirt. Se indbydelsen her

 

Sandershäuser Tischtennis Pfingstturnier

Den 6.- 9. juni 2014 kan du komme til en lidt speciel turnering i Niestetal-Sandershausen, Tyskland, der ud over 24 forskellige bordtennisrækker også byder på fodboldturneringer for unge og seniorer. I umiddelbar nærhed kan man campere gratis. Læs mere her

 

Stævne i Finland

Den 7.-8. juni, 2014 afholdes Helsinki Junior Open. Læs mere her

 

Oslo Open for funktionshæmmede

Den 14.- 15. juni afholder Fornebu BTK handicap-stævne i Oslo. Tilmeldingsfrist den 15. maj. Se indbydelsen her

Den 14.- 15. juni afholder Vestegnen sommerstævne i Brøndby. Tilmeldingsfrist den 6. juni. Se indbydelsen her

 

Sommerlejre i Jylland

DBTU og Team Nørreå afholder sommerlejre i uge 27 og 31. Se plakaten her og folderen her

 

I DBTU’s kalender kan du se mange flere stævner og turneringer.

 

Se mere her

 

God fornøjelse!

 

 

 

Forfatter: Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 11
Kontaktperson e-mail: carsten.egeholt@dbtu.dk