Walløe og Dilling

I Roskilde Kongres- og Idrætscenter lykkedes det for hjemmebanefavoritten Andreas Dilling at leve op til de høje forventninger. Han blev dansk mester i såvel drenge single som i herrejunior single, hvor han var ude i noget af en gyser-afslutning mod Nicolai Michel de Voss i kvartfinalen. Andreas overlevede flere matchbolde, inden sejren på 3-2 (11-6, 8-11, 7-11, 11-8, 15-13) kom i hus.

Næsten fuldt hus

For tredje år i træk blev damejunior single vundet af en pigespiller – denne gang Sophie Walløe, Ballerup der også vandt pige single og damejunior double. Desuden vandt Sophie Walløe sølv i pige/drenge mixed double.
Det lykkedes også for Nicoline Koefoed, Sofie Egeholt Bang og Anisha Iyer at vinde fire medaljer. Nicoline Koefoed sørgede for fire bornholmske medaljer til Hasle, da hun vandt guld i damejunior double og sølv i både damejunior single, dame U21 single og i junior mixed double.
Sofie Egeholt Bang, Ballerup vandt guld i både junior mixed double og U21 dame double. Desuden vandt hun bronze i både junior single og dame U21 single. Anisha Iyer vandt guld i pige double, sølv i pige single samt bronze i både damejunior single og pige/drenge mixed double.

Flere dobbelte guldvindere

– Mie B. Jacobsen, København vandt både kvindernes U21-række og U21 mixed double.

– Peter Svenningsen, Virum vandt guld i yngre drenge single og i yngre drenge double. Desuden vandt han sølv i drenge single.

– Daniel Simonsen, Hillerød vandt guld i både yngre drenge double og i yngre pige/drenge mixed double. Desuden han sølv i yngre drenge single.

– Kasper Michelsen, Brønshøj vandt guld i både herrejunior double og junior mixed double.

– Mie Schou Salhauge, Smørum vandt både guld i yngre pige double og yngre pige/drenge mixed double. Desuden vandt hun bronze i yngre pige single.

Overraskelsen

Mens der var mange overraskelse i yngre drenge single, så stod Rasmus Storkehave, København for den største overraskelse i herrejuniorrækken, da han vandt med 3-0 (11-8, 11-2, 11-5) over semifinaleseedede Anders Lind, Brønshøj.

Gentagelsen

Lige som sidste år vandt Tobias Rasmussen, Amager herrernes U21-singlerække. Til gengæld måtte han også lige som i 2013 se sig slået i herrejunior single finalen.

Se billeder fra ungdoms-2014 her

Resultater kan ses her

 

Roskildes Andreas Dilling vandt både drenge single og herre junior single på hjemmebane ved ungdoms-DM.

Forfatter: Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 12
Kontaktperson e-mail: gitte.hvid@dbtu.dk