Anders Lind melder fra

Anders Lind er ikke fysisk klar nok til at repræsentere Danmark ved det forestående EM, og har derfor i samråd med hans fysiske træner og elitekoordinator Christoffer Petersen valgt at melde fra til ungdoms-EM.

”Anders’ fysiske form og hans vej tilbage fra en længerevarende skadesperiode har hele tiden været førsteprioritet, og selv om vi alle håbede på at Anders kunne være fysisk klar til at komme i gang med international turneringsbordtennis igen ved U-EM, så skulle det ikke være sådan”, siger elitekoordinator Christoffer Petersen.

Resten af truppen tager afsted på torsdag og på trods af enkelte småskavanker, så er hele den danske trup klar til at repræsentere Danmark på fornemmeste vis, når det går løs fra på fredag. Mandag aften er alle forældre inviteret til et forældremøde i Idrættens Hus. Emnet er ”forældreinvolvering”, og vil omhandle, hvordan de mange medrejsende forældre kan bidrage til at spillerne præsterer så optimalt som muligt.

Forfatter: Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 22 64 00 78
Kontaktperson e-mail: christoffer.petersen@dbtu.dk