Forældremøde

Formålet med mødet var ”forældreinvolvering” ved det forestående U-EM. Erfaringerne viser, at forældre, spillere og trænere/ledere ikke nødvendigvis har samme opfattelse af, hvad der gavner spillerne i pressede situationer (som et ungdoms-EM). Det kan i sidste ende resultere i unødige konflikter og virke forstyrrende i spillernes forberedelser og præstationer.
Forældrene var også inviteret til at overvære træningen i hallen inden mødet, hvor hele truppen var samlet. Et tilbud som mange forældre benyttede sig af.
DBTU kom på mødet med bud, synspunkter og erfaringer i forhold til, hvordan unionen sikrer sig, at U-EM 2014 bliver en så god og positiv oplevelse for alle spillerne som overhovedet muligt.
Forældrene var positive over at være indbudt til forældremøde samt at få muligheden for at lære både hinanden samt trænere og coaches bedre at kende.
Som opfølgning på mødet vil der blive sendt et forældreskriv ud til de involverede.
 

Forældremøde før UEM 2014Forældremøde UEM 2

Jesper Bundgaard, der er lærer på Brøndby Idrætsefterskole og sideløbende arbejder med mental træning, holdt et oplæg om forældreinddragelse, når spillere skal toppræstere.

Kontaktperson tlf.: 27 26 06 09
Kontaktperson e-mail: carsten.egeholt@dbtu.dk