Forventninger og mål

Hvilke forventninger har de danske deltagere til sig selv og holdkammeraterne ved ungdoms-EM? Det har jeg forsøgt at blive klogere på. Derfor har jeg bedt de ti danske deltagere besvare fem spørgsmål. Her kommer drengeholdets besvarelser.

Drengelandsholdet UEM 2014

Fra venstre er det Peter Svenningsen, Rasmus K. Mikkelsen og Andreas Dilling.

Rasmus K. Mikkelsen
Hvad er dit mål ved UEM?
Gøre mit bedste, som forhåbentlig kan give nogle gode sejre.

Hvad forventer du af dine holdkammerater?
At vi står sammen som hold. Både i med- og modgang.

Hvad finpudser du i dit spil/serv i de sidste dage frem mod UEM?
Den lange forflytning ud over forhånden, og så tilbage og dække baghånden.

Hvad er de bedste spillere ved UEM bedre til end dig?
Generelt bare mere sikre i spillet.

Hvad kan/vil du gøre for at udligne den forskel der lige nu MÅSKE er op til Europas bedste?
Træne mere og hårdere.

Andreas Dilling
Hvad er dit mål ved UEM?
Jeg har ikke en konkret målsætning resultatmæssigt, men mere præstationsmæssigt, men går selvfølgelig efter en medalje i single og tror på, det kan ske.

Hvad forventer du af dine holdkammerater?
At de støtter mig fra bænken i holdkampene og i single.

Hvad finpudser du i dit spil/serv i de sidste dage frem mod UEM?
Jeg har arbejdet på gentagelser og opfølgning efter første åbning.

Hvad er de bedste spillere ved UEM bedre til end dig?
De er mere sikre og har et godt forsvarsspil.

Hvad kan/vil du gøre for at udligne den forskel der lige nu MÅSKE er op til Europas bedste?
Være bedst på de tre første bolde og være den, som styrer spillet.

Peter Svenningsen
Hvad er dit mål ved UEM?
At komme til at spille en kamp på EM-holdet og klare mig godt i single.

Hvad forventer du af dine holdkammerater?
At kæmpe for holdet og bakke hinanden op.

Hvad finpudser du i dit spil/serv i de sidste dage frem mod UEM?
Serv, kort retur og flip.

Hvad er de bedste spillere ved UEM bedre til end dig?
Serv, retur og baghåndspres.

Hvad kan/vil du gøre for at udligne den forskel der lige nu MÅSKE er op til Europas bedste?
At prøve og spille mit eget spil.

Drengelandsholdet spiller første kamp fredag kl. 11.00 mod Moldavien og fredag kl. 17.00 spiller holdet mod Slovenien. Lørdag kl. 11.00 gælder det kampen mod Tyskland.

Kontaktperson tlf.: 27 26 06 09
Kontaktperson e-mail: carsten.egeholt@dbtu.dk