I forbindelse med vores ferie i Italien valgte min hustru, Inge, og jeg torsdag at slå et smut forbi den danske delegation ved ungdoms europamesterskaber, der finder sted i italienske Riva del Garda.
Det blev en særdeles positiv oplevelse!
Vi havde på nettet fulgt Carsten Egeholts fine dækning af de flotte resultater, som alle tre hold havde leveret, og naturligvis i særdeleshed de imponerende bronzemedaljer til herre juniorholdet.
Det Inge og jeg, som oldtimeres i dansk bordtennis, klart oplevede, var en fin synergi mellem spillere og ledere, men samtidigt også med forældre og øvrige supportere.
Det fik mig til at tænke tilbage på mine 2 x 3 tidligere ungdoms europamesterskaber.
De tre første var som træner for drengelandsholdet tilbage i 1979-81.
I de tre år var den eneste deltagende forældre Carsten Egeholts herlige far, frisøren fra Gladsaxe, som i Rom 1979 udover positiv stemning bidrog ved at tage sig af ”mine” tre drenge på spillefridagen, så jeg dermed fik lidt turisttid på egen hånd i Rom.
De tre næste UEM’er var som forældre midt i nullerne. Allerede her var stort set alle spilleres forældre tilstede hver gang.
Mange gode kontakter blev skabt, mens de ansvarlige ledere tog sig af spillerne og spillet, som vi som tilskuere i de store haller i mere end en forstand var på passende afstand af.
Derfor var det en stor overraskelse at se spilleforholdene ved dette års UEM.
Publikum og herunder forældre og øvrige supportere sad helt tæt op af langsidernes bander ind til de ”kun” 6 x 12 meter store spillepladser.
Alle danskere – pårørende samt spillere og ledere, der ikke var i kamp – bidrog med stor, positiv og synlig opbakning og heldigvis uden, at det trods den tætte nærhed tog koncentrationen fra spiller og coach, der hver gang viste stor moral og indsats i alle situationer.
Vores ledere havde tydeligvis sikret sig fornuftige aftaler med spillere og forældre om hvilke vigtige roller, de hver især kunne udfylde til fælles gavn. Den gode stemning var således skabt på forhånd og styrket af gode sociale aktiviteter på initiativ af såvel ledere som forældre.
Dansk bordtennis har brug for alle, der vil yde en indsats. Det er der heldigvis mange forældre, der gerne vil, men nok så vigtigt også mange andre, der uden den familiære indgang til sporten alligevel er klar til at yde en stor frivillig indsats. Begge gruppers positive indstilling opleves dagligt uden i bordtennis Danmark, og det viste sig også på DBTU’s årsmødet i juni, hvor det lykkedes at få samtlige 10 udvalg incl. bestyrelsen besat med frivillige ledere – forældre til bordtennisspillere eller ej, men alle med et hjerte af celluloid – snart plast.
Jeg sender alle i Bordtennis Danmark varme sommer hilsner fra Italien med gode ønsker for sæson 2014/15 og krydser samtidig fingre for hele den danske delegation i Riva del Garda på de sidste konkurrencedage.