EM-holdet udtaget

Det danske bordtennislandshold til Europamesterskaberne for hold, der for første gang spilles i Portugal nærmere bestemt Meo Arena i Lissabon i dagene fra 24.- 28. september 2014, er udtaget. Det er de samme spillere som i 2013 i Schwechat i Østrig indbragte Danmark en 23. plads hos herrerne og en 26. plads hos kvinderne.

Mænd: Michael Maze, Jonathan Groth, fra Roskilde, Kasper Sternberg, København, Mikkel Hindersson, Virum og Morten Hyrup Rasmussen, OB. Coach: Linus Mernsten.

Kvinder: Pernille Agerholm, Rønde, Mie Binnerup Jacobsen og Stefanie Harbo Christensen, begge København. Coach: Yu Han Chen.

Michael Maze, Roskilde

Født 1/9-1981. Europamester i single 2009 og i 2005 for hold, sølv for hold 2009, bronze i 2007 i single og hold i 2000.

Jonathan Groth, Roskilde

Født 9/11-1992. EM-sølvvinder i double 2010 med Kasper Sternberg. Europamester i herrejunior double samme år. Vandt i 2010 europamesterskabet i juniordouble sammen med rumæneren Honor Szocs. Bronze ved EM junior i herre double med Tobias Lau Århus i 2009. Det er Groths tredie senior-EM.

Kasper Sternberg, København

Født 26/2-1989. EM-sølvvinder i double 2010 med Jonathan Groth. Bronze ved EM for juniorer i 2006 i herre double sammen med Mikkel Hindersson.

Mikkel Hindersson, Virum

Født 29/3-1990. Bronze ved EM for juniorer i 2006 i herre double sammen med Kasper Sternberg.

Morten Hyrup Rasmussen, OB

Født 17/2-1989.

Pernille Agerholm, Rønde (født 14/5-1991)
Mie B. Jacobsen, København (født 5/11-1992)
Stefanie H. Christensen, København (født 4/5-1993)

Både herrer og damer spiller i 2. kategori. De danske herrer har med en fit Michael Maze muligheden for at blande sig i topstriden og vende tilbage til den bedste division, hvor de hører hjemme. Der bliver dog rimelig hård kamp om de to oprykningspladser og specielt førstepladsen, da denne giver anledning til deltagelse i første European Games næste år i Baku i Aserbajdjan, hvor holdturneringen kommer til at bestå af de 14 bedste fra 1. kategori, nr. 1 i 2. kategori og værtsnationen.
Danmark er dog oppe mod Ukraine, Slovenien, England, Serbien, Tyrkiet, Belgien, Schweiz, Bulgarien, Luxembourg, Estland, Finland, Norge, Irland, Letland og Cypern.

De danske piger er oppe mod England, Kroatien, Serbien, Slovakiet, Italien, Slovenien, Wales, Grækenland, Bulgarien, Schweiz, Estland, Finland, Norge, Skotland og Aserbajdjan.

Tyskland vandt både herrernes og kvindernes holdturnering sidste år.

43 lande deltager i EM i Lissabon.

I de enkelte kategorier spilles indledende runde i fire puljer med fire hold i hver. De to bedste fra hver pulje går videre til mesterskabsspil eller for danskernes vedkommende i 2. kategori til oprykningsspil. To holde rykker op og ned mellem kategorierne.

Danske medaljer ved EM
Bronze for hold 2000
Europamester hold i 2005
Michael Maze bronze i herre single 2007
Michael Maze europamester 2009
Sølvmedaljer hold i 2009
Jonathan Groth og Kasper Sternberg sølvmedaljevindere i herre double 2010.

Officiel website: www.2014eurotabletennis.com

ETTUs hjemmeside: www.ettu.org 

Forfatter: Arne Madsen / Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 22 64 00 78
Kontaktperson e-mail: christoffer.petersen@dbtu.dk