Trupper og kalender for ungdomslandsholdene i foråret 2026

Et intensivt efterår er lagt til handlingerne, og parallelt med at støvet har lagt sig fra decembers sidste begivenheder er der blevet kigget frem mod de første seks måneder i 2026. Bordtennis Danmarks ungdomslandstrænere har lagt et stort puslespil, og kan nu præsentere både trupperne for de næste seks måneder samt den store kalender for samtlige landsholdsaktiviteter. Der er også nyheder i vente om perspektivlejrene for spillerne lige udenfor U15-landsholdet, og derudover er der sket nogle ændringer i landstrænerstaben.

Kalender for det næste halve år
Gennem at klikke på linket her finder I aktivitetskalenderen for de forskellige ungdomslandshold samt dame seniorlandsholdet for foråret og sommeren 2026. Som en del af vores strategiske fokus med at få spillere ud i de stærkeste internationale miljøer bliver der fortsat lagt stor vægt på at afholde træningslejr i udlandet i samarbejde med både regionale og nationale forbund og træningsmiljøer. Dette betyder også, at nogle af aktiviteterne kun retter sig til et begrænset fåtal i trupperne, alt ud fra en vurdering af spillerkapacitet, træningsvane og ambitioner.

To perspektivlejre planlagte i foråret – datoer foreløbige!
Perspektivlejrene er træningssamlinger for spillere (U15 og yngre) der på det givne tidspunkt ikke er en del af ungdomslandsholdsarbejdet, men som kunne være aktuelle for det i fremtiden. Efter en forsigtig opstart i efteråret 2024, hvor der kunne konstateres en stor interesse for aktiviteterne fra både klubber og spillere, er Bordtennis Danmark kommet nærmere et mere gennemarbejdet koncept for at afvikle perspektivlejre med større regelmæssighed.

For at kunne imødekomme denne efterspørgsel og samtidig skabe en tydelig struktur omkring lejrene kommer Victor Lynge, som i forvejen arbejder med koncepter for og afvikling af begynder- og ungdomssstævner samt med talentudvikling i Hvidovre Bordtennis, at være ansvarlig for den overordnede struktur omkring perspektivlejrene. Der arbejdes i øjeblikket, i tæt samarbejde med U15-landstrænerne, på at færdiggøre konceptet og sætte søm i datoerne for forårets aktiviteter. Der planlægges i øjeblikket to perspektivlejre i løbet af foråret for både piger og drenge. Det beregnes være færdigt og kunne præsenteres her på Bordtennis Danmarks hjemmeside i starten af 2026. De datoer som står i aktivitetskalenderen er derfor foreløbige, og kommer at bekræftes endeligt i løbet af januar måned. Spørgsmål omkring perspektivlejrene kan rettes til Victor Lynge på vl@bordtennisdanmark.dk.

Peter Rosenmeier bliver en del af landstrænerstaben
Som tidligere udmeldt er der kommet en ny ansvarlig træner på for U19 herrelandsholdet. Mads Jørgensen vælger efter fire år i rollen som både U15 drengelandstræner og U19 herrelandstræner at fokusere sine kræfter på det lokale elitemiljø i CPH-Hvidovre som han har været med til at bygge op i de sidste år, og i hans sted træder Peter Rosenmeier ind som ansvarlig for truppen fra 1. januar frem til og med UEM i sommer. I nyheden om ansættelsen af Peter siger landstræner og eliteansvarlig i Bordtennis Danmark, Magnus Mallander, følgende:

– Vi har haft et klart ønske om at skabe en stærkere vinderkultur og mindset på vores U19-landshold. Peter kommer med en enorm international erfaring og en tilgang til bordtennis, som vi vurderer, passer rigtig godt til den opgave. Samtidig mener vi, at de resultater, han har skabt som spiller, og den kultur, han har skabt som rekrutteringsansvarlig for Rising Stars, er kvaliteter, der kan bringe nye perspektiver ind i vores arbejde.

Ændringer i trupperne
Vedrørende landsholdstrupperne så sker der nogle naturlige forandringer, da et nyt kalenderår også betyder at der er et flertal som laver transitionen enten fra U15 til U19 eller fra U19 til senior. De nye trupper for samtlige kategorier kan ses på siden for ungdomslandshold under “Landshold & Elite”

Dette kan især mærkes i U15 drengekategorien og for U19 damer, hvor der er et flertal som laver transitionen til næste kategori. For U15 drenge betyder det at der til størstedel nye navn som kommer ind i truppen, da det absolutte flertal i truppen nu går over til at være U19-spillere. I U19-dametruppen er der tre spillere som går fra at være U19 til seniorspillere, og derfor har dame landstræner Magnus Mallander valgt at udtage fire spillere i U19-truppen for de næste seks måneder. Han kommenterer:

– I de sidste år har vi haft en stærk og overraskende bred trup af hårdt satsende piger igennem U19-årene, hvoraf flere glædeligt nok satser videre også i en seniorkontekst. For at klæde de næste spillere på så godt som muligt så har jeg derfor valgt at prioritere lidt skarpere og satse på en mindre trup i de næste seks måneder, som også er dem der har vist både det højeste niveau og de største langsigtede ambitioner.

I U19-truppen har den nye landstræner Peter Rosenmeier valgt at gå en anden vej hvor der i starten bliver givet muligheden for et større flertal at vise sig frem, hvorefter der bliver prioriteret lidt mere skarpt. I løbet af december og januar kommer spillerne til at lave hjemmearbejde med spillerprofiler og sæsonsplanlægninger, og derefter bliver der afholdt en udtagelseslejr mellem d. 17. og 18. januar for en bruttotruppe på i alt 12 deltagere. Ud fra det her forarbejde, indsats og præstation på lejren og diskussioner med relevante trænere og spillere kommer Peter derefter at arbejde med en trup på seks spillere ved de kommende aktiviteter, hvor der bliver arbejdet mere målrettet og intensivt frem mod UEM til sommer.

Endelig udtagelse til NETU ungdom og UEM sker i maj måned.
I forhold til ungdomsmesterskaber (UEM og NETU) har Bordtennis Danmarks landstrænerteam besluttet følgende:

  • Til NETU ungdom deltager kun U15-kategorieren. DM er planlagt samme weekend som en del af DM ugen og derfor deltager U19-kategorierne ikke i NETU Youth i år.
  • Til UEM, der afvikles i Gondomar, Portugal, planlægges der deltagelse for samtlige fire ungdomslandshold.

Den endelige udtagelse afhænger dog af den endelige økonomi for deltagelse for samtlige hold. Definitiv udmelding omkring begge mesterskaber kommer derfor i maj måned efter Ungdoms-DM.

For spørgsmål henviser vi jer til respektive landstræner:

Magnus Mallander (U19 damer, dame senior og eliteansvarlig): magnus.mallander@bordtennisdanmark.dk

Peter Rosenmeier (U19 herrer): pro@parasport.dk (midlertidig adresse)

Ida Bønding Schøsler (U15 piger): ibs@bordtennisdanmark.dk

Lucas Krenzer (U15 drenge): lucas@bordtennisdanmark.dk