BAT-bogen visualiseres

I hele august måned har Rasmus Klein-Døssing, der til dagligt spiller på OB’s hold i Stiga-divisionen haft travlt med at kreere en elektronisk udgave af DBTU-bogen ”BAT – Bordtennis Aldersrelateret Træning”.
Inden længe vil du kunne læse BAT-bogen på hjemmesiden og se, hvordan de forskellige slag udføres ved at klikke på billederne, som så vil blive levende.
”Næsten alt er optaget i træningshallen i Idrættens Hus i Brøndby udført af Danmarks landsholdsspillere”, fortæller Rasmus Klein-Døssing, der vurderer, at han har optaget mere end 100 videoklip, som skal understøtte materialet i BAT-bogen, for at inspirere trænere til den daglige træning og give alle en dybere forståelse for bordtennis og ikke mindst et indblik i, hvordan teknikken ser ud hos de bedste.
Rasmus Klein-Døssing har ud over at have optaget forskellige slag og øvelser også gjort meget ud af at visualisere vigtige koordinerings- og styrkeøvelser, som altså snart vil være tilgængeligt på DBTU’s hjemmeside. Alle videoklip er kreeret i ekstra god kvalitet med optagelses-sekvenser i slowmotion. 

Landsholdsspiller Morten Hyrup Rasmussen (tv.) blokerer i denne øvelse, hvor Rasmus Klein-Døssing i rød t-shirt spiller baghå̊nd fra baghå̊nden, forhå̊nd fra midten, baghå̊nd fra baghå̊nden, forhå̊nd fra forhå̊nden.

I BAT-hæftet vil du finde øvelser, der handler om balance og koordinering.

Forfatter: Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 40 78 18 33
Kontaktperson e-mail: rakle12@student.sdu.dk