Vi skulle lige nå at have de seneste medlemstal med, før den grafiske opsætning af ‘Strategi 2026-2029’ udkom.
Det seneste 1,5 år har der været arbejdet med Bordtennis Danmarks strategi. På Klubbernes Dag, i onlinemøder, i ledergruppemøder og med input fra en lang række gode folk i bordtennisforeningerne. Tusind tak for alles input.
De næste 4 år arbejder alle klubber, regionale netværk og forbundet med følgende 3 spor:
- Stærke klubber
- Børn og unge
- Bordtennis for mental og fysisk sundhed
Derudover arbejder vi med tre tværgående indsatser: Samarbejde, talentudvikling og digital udvikling.
I kan se hele strategien her: Strategi 2026-2029
På Klubbernes Dag og Årsmødet, som alle medlemmer i bordtennis Danmark kan deltage i, bliver strategien uddelt i printet version til alle deltagerne. TILMELD ÅRSMØDE


