Skensved IF fylder 40 år

Skensved Bordtennis blev stiftet for næsten 40 år siden og har gennem årene haft ungdoms-, senior- og veteranhold. I dag har klubben to seniorhold (serie 1 og serie 2) og to veteranhold (veteran 40 år 1. division øst og veteran 60 år 1. division), men håber på igen at få ungdomshold. Udover at deltage i holdturnering, deltager klubben også i nationale og internationale stævner/mesterskaber.

Med hjælp fra Køge kommune er Skensvedhallen blevet udvidet og med udvidelsen har bordtennisafdelingen via en intern rokering af de eksisterende aktiviter i Skensvedhallen fået adgang til turneringsbaner, der opfylder ØBTU’s og DBTU’s anbefalinger.

Udvidelsen af Skensvedhallen har ikke det omfang, som bordtennisafdelingen havde ønsket. Det betyder, at Skensved Bordtennis stadig har træningstimer på Højelse skole. Men udvidelsen betyder, at afdelingen råder over reglementerede bordtennisturneringsbaner i Skensvedhallen og kan være vært ved veteran-divisionssamlinger, hvor regerende veteran Europa- og Verdensmestre er mulige deltagere. Bordtennis i hallen betyder samtidig et forbedret udstillingsvindue for bordtennissporten, og afdelingen håber derved at kunne tiltrække både unge og ældre.

Læs mere om klubben her

 

Forfatter: Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 40 44 31 66
Kontaktperson e-mail: brianganzhorn@hotmail.com