Kom med til årsmøde i Bordtennis Danmark den 21. juni 2026 i Idrættens Hus, Brøndby 🏓
Det her er ikke bare et årsmøde – det er dér, hvor vi samler hele bordtennis-Danmark og sætter retningen fremad.
Du får indblik i økonomi, beslutninger og valg – og vigtigst af alt har du haft og har stadig mulighed for at være med til at påvirke det hele.
🏆 Vi hylder årets spiller, træner, leder og klub
👏 Vi uddeler sølv- og guldnåle til dem, der virkelig har gjort en forskel og udnævner æresmedlem
🔍 Vi ser tilbage på året og alt det, vi har fået til at lykkes sammen
🔥 Vi løfter sløret for den nye strategi 2026–2029
Det er handler om fællesskab, indflydelse, anerkendelse og fremtiden.
Så kom og vær med – uanset om du vil lytte, byde ind eller bare være en del af stemningen.
Vi glæder os til at se dig!
Vigtige deadlines
Indstil din kandidat HER senest d. 11. maj 2026 – der uddeles priser i følgende kategorier:
- Årets leder
- Årets klub
- Årets spiller
- Årets træner
samt hædersbeviserne:
- Guldnål
- Sølvnål
- Æresmedlem
💡Send dine forslag senest d. 4. juni 2026
Hvis du har forslag, der er relevante at tage op på Årsmødet, kan du sende en mail thea.bordtennisdanmark.dk og henrik.vendelbo@bordtennisdanmark.dk
Læs Bordtennis Danmarks vedtægter HER.
♟️Indgiv dit kandidatur til Bordtennis Danmarks bestyrelse senest d. 4. juni 2026
I år er der to kandidater på valg til bestyrelsen: Martin Ljung Christensen og Pia Toelhøj.
Har du lyst til at stille op til Bordtennis Danmarks bestyrelse, kan du melde dit kandidatur på mail til thea@bordtennisdanmark.dk, hvor du skriver 10 linjer om din motivation for at stille op og 10 linjer om dig selv.
Praktisk information
Deltagelse er gratis og åben for alle, men af hensyn til opsætning henstiller Bordtennis Danmark, at interesserede deltagere tilmelder sig på forhånd via Place2Book:https://place2book.com/da/sw2/sales/48up13083f
Ønsker du forplejning og frokost på dagen, samt at få tilsendt materialet inden årsmødet, kræves tilmelding senest d. 31. maj 2026. Der er ligeledes mulighed for at bestille overnatning i Idrættens Hus fra lørdag til søndag. Dette tilvælges ved tilmelding.
Vi ser frem til at byde dig velkommen til Klubbernes Dag og Årsmøde 2026 og til en weekend med fagligt indhold, fællesskab og gode dialoger på tværs af dansk bordtennis.


