De danske bordtennisklubber kan gratis oprette Åbne Arrangementer. Læs mere og opret jeres event her
Har I opdateringer eller korrektioner til et arrangement i kalenderen? Skriv til os her.
Inspirationsoplæg for trænere: Hvad er bordtennis for en sport – og hvordan træner vi det bedst?
27. juni kl. 15:15 - 15:45

I forbindelse med DMugen inviterer Bordtennis Danmark til inspirationsoplæg med damelandstræner, Magnus Mallander lørdag den 27. juni kl. 15.15-15.45
Hvad er bordtennis egentlig – og hvordan træner vi det bedst?
Er bordtennis en materialesport? En teknisk disciplin? En mental kamp? Eller er det i virkeligheden lidt af det hele?
I bund og grund er bordtennis en leg – men som alle gode lege har den et formål: at vinde point. Spørgsmålet er bare, hvordan vi arbejder med det i træningen, uden at lade et ensidigt fokus på resultater stå i vejen for udvikling, læring og spilleglæde.
Til dette inspirerende oplæg dykker landstræner og eliteansvarlig i Bordtennis Danmark, Magnus Mallander, ned i netop disse spørgsmål. Han udfordrer vores vanetænkning, gør op med falske modsætninger i træningen og giver bud på, hvordan vi kan skabe en mere balanceret tilgang – hvor det både er sjovt, lærerigt og udviklende at træne, ikke mindst for de unge spillere.
Hvem er oplægget for?
Oplægget henvender sig til alle med interesse for konkurrencebordtennis – trænere, ledere, spillere og andre engagerede. Det er samtidig første skridt i en større proces mod en revideret talent- og elitestrategi i Bordtennis Danmark.
Om oplægsholderen
Magnus Mallander har siden 2019 været landstræner i Bordtennis Danmark og siden 2023 også haft ansvar for samarbejdet med Team Danmark. Han står bag den nuværende talent- og elitestrategi, har været drivkraft i etableringen af det Internationale Transitionscenter i Brøndby og er cheftræner for det unge danske damelandshold.
Praktisk information
Inspirationsoplægget finder sted den 27. juni kl. 15.15-15.45 og er gratis – tilmelding er ikke nødvendig. Sted: Herning Idrætscenter – nærmere information om lokale følger.
Yderligere information:
-
Målgruppe:
5 - Trænere

