Grundspillet afgjort

Efter en meget tæt afgørelse på grundspillet, er man nu klar til kvartfinalerne i Stiga-divisionen, hvor Roskilde og Virum er klar til semifinalerne som henholdsvis nr. 1 og 2 i grundspillet.

København sluttede som nr. 3 i grundspillet, hvilket giver ret til at vælge modstander i kvartfinalerne (enten grundspillets nr. 5 eller 6). OB sluttede som nr. 4 og må derfor tage den kvartfinalemodstander, som København ikke vælger.

Amager valgt

København har valgt Amager, der sluttede som nr. 6 i grundspillet blot én singlekamp bedre end Kvik Næstved, der blev nr. 7. Vestegnen sluttede sidst i grundspillet som nr. 8, og skal nu lige som Kvik Næstved ud i kvalifikationskampe mod hold fra respektive 1. division øst og vest for at blive i rækken.
Københavns valg betyder at OB møder Brønshøj (nr. 5) i den anden kvartfinale.

Kvartfinale, 1. kamp, mandag den 23. februar, kl. 19.30
Amager-København, Amager-hallen.

Kvartfinale, 2. kamp, mandag den 2. marts kl. 19.00
København-Amager, Idrætshuset, Gunnar Nu Hansens Plads 8, 2100 København Ø.

Kvartfinale, evt. 3. kamp, mandag den 9. marts kl. 19.00
København-Amager, Idrætshuset, Gunnar Nu Hansens Plads 8, 2100 København Ø.

Kvartfinale, 1. kamp, mandag den 23. februar kl. 19.00
Brønshøj-OB, Grøndal Multicenter.

Kvartfinale, 2. kamp, mandag den 2. marts, kl. 19.00
OB-Brønshøj, Odense Kasernehal.

Kvartfinale, evt. 3. kamp, mandag den 9. marts, kl. 19.00
OB-Brønshøj, Odense Kasernehal.

Virums Mikkel Hindersson vandt i den forgangne weekend sine fire singler og blev med 23 sejre i 28 kampe den mest vindende spiller i grundspillet efterfulgt af landsholdskollega Kasper Sternberg Sjelle fra København, der vandt 22 af 28 kampe. Foto: Rémy Gros.

I semifinalerne skal Roskilde møde vinderen af kvartfinalen mellem OB og Brønshøj, mens Virum skal møde vinderen af kvartfinalen mellem København og Amager. 

Forfatter: Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 27 26 06 09
Kontaktperson e-mail: carsten.egeholt@dbtu.dk