En legende er en person, der er blevet berømt for sine tidligere bedrifter. Dem er der hele seks af i aften i Halmstad.
Nu er chancen der altså for at se nogle af bordtennissportens gennem tiden bedste spillere. Har du ikke mulighed for at tage til Halmstad, så kan du følge turneringen live her
ITTF Legends Tour ruller over hele verden. Der spilles om en pæn sum penge men frem for alt også om prestige. De seks spillere, der sjovt nok alle begynder med J, har tilsammen vundet alt, hvad der er værd at vinde.
Jan-Ove Waldner, Sverige, 1 OL-guld, 6 VM-guld og 10 EM-guld.
Jörgen Persson, Sverige, 5 VM-guld og 10 EM-guld.
Jean-Michel Saive, Belgien, 1 EM-guld.
Jiang Jialiang, Kina, 5 VM-guld.
Jean-Philippe Gatien, Frankrig, 1 VM-guld og 3 EM-guld.
Jörg Rosskopf, Tyskland, 1 VM-guld og 3 EM-guld.
”Det er altid sjovt at møde legenderne specielt når vi er på hjemmebane. Der er meget prestige på spil i denne turnering og jeg vil gøre alt for at vinde”, udtaler Jörgen Persson på det svenske bordtennisforbunds hjemmeside. Læs mere her
Tid og sted: Onsdag den 4. marts kl. 18.30 i Halmstad Arena, Växjövägen 11.