At nå blandt de 32 bedste ved et individuelt VM giver gode point til verdensranglisten, hvor Jonathan Groth som i sidste måned var nr. 134 på verdensranglisten, nu er placeret som nr. 111. Sejrene over Kenta Matsudeira, Japan (nr. 25 på verdensranglisten) og tjekkiske Lubomir Jancarik (nr. 145 på verdensranglisten) lover godt for Groths muligheder for inden længe at spille sig i verdens top 100.
Kasper Sternberg Sjelle tabte ved VM i sin første kamp til verdens nr. 60 Hugo Calderano fra Brasilien. Sternberg, der senere i dag tirsdag spiller for sin franske klub Bruille CTT, rykkede dermed 11 pladser tilbage på verdensranglisten, hvor han netop nu indtager en plads som nr. 149.
Jonathan Groth i kamp mod Lubomir Jancarik ved det individuelle VM i Suzhou i Kina. Foto: Rémy Gros.