Elisabeth Ildal sidder i kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune, hvor hun er medlem af Social- og Sundhedsudvalget samt Erhvervs-, Vækst- og Beskæftigelsesudvalget.
Elisabeth stiller op til Folketinget for Liberal Alliance i Nordsjælland, og da valget blev udskrevet i onsdags, var hendes tidligere ”drenge” fra Vedbæk Bordtennisklub (der nu er lukket) Martin Monrad og Morten Holm Knudsen naturligvis hurtigt klar med en hjælpende hånd, da der skulle hænges valgplakater op.
”Jeg får travlt i de næste tre uger og skal selvfølgelig have et lille bordtennisbord med mig rundt, så folk ikke kun får en brochure men også en oplevelse med sig”, siger Elisabeth, der til enhver tid kan træffes til en snak om politik på tlf.: 22 56 82 82. Du kan også sende hende en mail på elil@rudersdal.dk
Martin Monrad (tv.) og Morten Holm Knudsen (th.) var klar til at hjælpe deres tidligere klubleder i Vedbæk Elisabeth Ildal, da der i onsdags skulle hænges valgplakater op. Foto: Privat.