Hvaffor en fisk?

”Man kan bruge Dartfish specifikt i kamp, hvor man laver statistikker over slag i spillet”, siger Thomas Olsen, der denne sommer var med ved ungdoms EM i Slovakiet med henblik på detaljeret at analysere de danske kampe.

Dartfish-programmet kommer fra Schweiz og én licens koster (normalt) 40.000,- kr. Team Danmark bruger Dartfish i talent-samarbejdet med en række forbund.
Programmet er i første omgang tiltænkt elitespillere, der kan aflevere deres optagede kampe eller kamplignende trænings-momenter til Thomas Olsen, der så via programmet kan give dem en tilbagemelding om, hvor (baghånd, forhånd, kort, lang, underskru, overskru osv.) de specifikt skal sætte ind for at forbedre sig.
”Med Dartfish kan man finde ud af alt omkring ens spil”, siger Thomas Olsen. Ifølge ham kan Dartfish hjælpe spillerne med at tænke på en hel ny måde i bordtennis.

Thomas Olsen med Dartfish-programmet, som nu implementeres i DBTU.

Workshops

”I samarbejde med træner vil man kunne finde ud af, hvilke bolde man skal træne mere på. Måske taber man ofte en bestemt bold, fordi man ikke er god til at placere bolden et bestemt sted”, siger Thomas Olsen, der har været på to workshops, hvor han har fået opgaver med hjem for at blive klogere på, hvilke muligheder Dartfish rummer.
”Naturligvis kan programmet ikke tænke selv, men hvis man sætter et måleinstrument under bordet, så kan hastigheden i slagene også måles”, fortæller Thomas.
Programmet fungerer mest af alt som et optællingsprogram, der f.eks. kan holde styr på, hvor mange bolde man vinder i egen serv i en kamp, et stævne eller gennem en hel sæson. Det kan også være, at man vil finde ud af, hvor mange bolde man vinder efter 4. slag i en bold osv.

Se Dartfish-programmet i funktion i det vedhæftede dokument.

Forfatter: Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 53 84 27 73
Kontaktperson e-mail: t-olsen86@hotmail.com