Ny sejr til Maze
Michael Maze (der i 2005 blev udnævnt til H. C. Andersen-ambassadør), gentog bedriften fra i mandags, da han i hovedkampen vandt over den tredobbelte kinesiske OL-guldvinder og nidobbelte verdensmester Ma Lin, der i 2005 vandt over Michael Maze i VM-semifinalen i Shanghai – denne gang vandt Maze med 4-2 (11-8, 11-5, 6-11, 11-2, 8-11, 12-10).
(((((billede fjernet af sekretariatet))))))))
Ma Lin (tv.) måtte også i Odense se sig slået af Michael Maze, som dermed fik en god start på sit comeback.
Forinden havde tre OB’ere været ved bordet mod kinesiske modstandere.
Ruben S. Jensen, der erstattede sygdomsramte Morten Hyrup Rasmussen, åbnede festlighederne med to x 13-11 over Zuo Huarong. Dernæst tabte den tidligere danske mester i damesingle Trine Grauholm med 1-2 (11-8, 9-11, 6-11) til den tidligere asiatiske mester Tang Weiyi. Rasmus Klein-Døssing vandt så 2-0 (16-14, 11-6) over Zhang Hua, inden det var tid til showkamp mellem verdensmesteren i herresingle fra 1981 og 1983 Guo Yuehua og den altid smilende kineser Chen Xinhua. De to underholdt publikum med både komik og showpræget bordtennis, der vidner om høj klasse.
Se meget mere fra dagen på OB’s facebook-side, hvor du også finder billeder samt links til artikler, interviews og selve kampene. Klik her
Læs også artiklen på ETTU.org. Klik her