Hindersson tog fin skalp

Mikkel Hindersson både vandt og tabte med 4-3 i sin indledende pulje ved Czech Open, der netop nu spilles i Olomouc i Tjekkiet. Det er sandsynligvis ikke nok til at gå videre til hovedturneringen, men Mikkel imponerede ved at vende 0-3 i sæt i sin anden kamp til 4-3 sejr endda med 18-16 i 7.- og afgørende sæt over Zeng Yi Wang, Polen (nr. 73 på verdensranglisten).

“Jeg havde en del problemer med hans server i de første par sæt, men havde alligevel chancer for at snuppe et af dem. Ved 0-3 var mit fokus at tage en bold af gangen og blive ved og se, hvor langt det kunne række. Det betalte sig i sidste ende. Det er ikke altid man får bonus for det, men det er sgu fedt når man så gør”, siger en glad Mikkel Hindersson fra Tjekkiet.

Se herunder hvordan det gik danskerne i single på førstedagen af Czech Open:

Herresingle, indledende pulje 8
Nima Alamian, Iran – Mikkel Hindersson, Danmark, 4-3 (7-11, 11-5, 7-11, 11-7, 9-11, 11-9, 12-10)
Mikkel Hindersson, Danmark – Zeng Yi Wang, Polen, 4-3 (14-16, 10-12, 6-11, 11-5, 11-9, 11-6, 18-16)

Herresingle, indledende pulje 24
Kasper Sternberg Sjelle, Danmark – Stefan Leitgeb, Østrig, 4-2 (8-11, 11-9, 11-6, 5-11, 11-7, 11-5)

Herresingle, indledende pulje 31
Jonathan Groth, Danmark – Alexander Chen, Østrig, 4-1 (8-11, 12-10 efter 8-10, 11-4, 11-8, 11-9)

Følg Czech Open her


Mikkel Hindersson vandt en fornem sejr ved Czech Open. Foto: Rémy Gros.

Forfatter: Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 27 26 06 09
Kontaktperson e-mail: carsten.egeholt@dbtu.dk