På side 16 i Aftenbladet fra 1957 kan man bl.a. læse følgende fra de danske mesterskaber i bordtennis:
– at den 19-årige autoelektriker Ivan Jensen fra Gentofte vandt DM i herredouble sammen med Henning Hauth trods en fibersprængning i brystet, der krævede lægebehandling i semifinalen.
– at den 25-årige sekretær Frida Lyttik selv var overrasket over at vinde damesinglefinalen over ugifte Gudrun Kahns, der meldes på vej til ungkarle-øen Fejø. Hun boede i forbindelse med mesterskaberne på Kragenæs-Kro (så ved I det derude, red).
– at samme Gudrun Kahns var nede med 10-5 i 5.- og afgørende sæt i semifinalen mod Evy Schandorph, som hun besejrede 3-2 (18-21, 23-21, 13-21, 21-19, 22-20).
– at Birte Hansen, B 1908 og Henning Hauth, KBK sluttede sæsonen som ubesejrede, da de vandt DM i mixed double (for andet år i træk, red.). ”Det populære par gav således hinanden et flot forskud på bryllupsgaverne inden de vies den 27. april”, skriver Aftenbladet. I finalen besejrede de ægteparret Frida og Ejnar Lyttik i fire sæt.
– at overraskelsen Hardy Holmstrøm nåede helt til finalen i herresingle mod Ejnar Lyttik, selv om han op til mesterskaberne havde læst til eksamen. I finalen vandt Lyttik med 3-0 (21-3, 21-19, 21-6). Dermed afgav Lyttik ikke sæt i sine fem kampe i rækken.
– at DBTU takkede nej til en fransk landstræner.
– at redaktøren af DBTU’s medlemsblad Carl Silfwander tabte et væddemål, som betød, at han skulle bakke sin bil hele vejen fra Nakskov til København.
Læs hele side 16 (vedhæftet nederst)