Bestyrelsen har besluttet, at der med virkning fra denne sæson ikke længere skal ske rejseudligning imellem deltagerne i Top 12.
ETTU har besluttet, at der fremover skal spilles herrelandskampe som forberedelse til de kommende hold-EM. Landskampene skal så afgøre, hvilken kategori man spiller i ved det kommende hold-EM. Det betyder, at der i Danmark skal afholdes 2-3 herrelandsholdskampe inden næste hold-EM. Der vil være 6 mulige datoer. Nogle af disse er allerede kendt. Det vil være 12. april, 3. maj, 6. september og 22. november.
DBTU hører meget gerne fra klubber, som ønsker at byde ind på afholdelse af én eller flere af disse landskampe.
Bestyrelsen har på sit møde onsdag d. 7. oktober nedsat en arbejdsgruppe bestående af Peter Sundbæk fra bestyrelsen, Lars Eckeroth fra Eliteudvalget, Allan Bentsen fra Roskilde, Dorte Darfelt, næstformand i ETTU og Arne Madsen formand for ITTF’s medie komité. Arbejdsgruppen skal styrke og videreudvikle DBTU’s internationale arbejde.