Verdensranglisten nr. 1 Ma Long, Kina viste i weekenden, hvorfor han netop nu er verdens klart bedste spiller. I den stærkt besatte herrerække ved German Open i Max-Schmeling-Halle i Berlin, hvor 17 af de 20 højst rangerede herrespillere på verdensranglisten deltog, lykkedes det for 27-årige Ma Long at forsvare sin titel fra 2015 i suveræn stil. Det skulle vise sig, at den danske mester Jonathan Groth ikke var den eneste, der måtte se sig slået så stort.
Herresingle, 1/16-finale
Ma Long, Kina (nr. 1 på vr.) – Jonathan Groth, Danmark (nr. 73 på vr.), 4-0 (11-2, 11-6, 11-7, 11-3)
Herresingle, 1/8-finale
Ma Long, Kina – Koki Niwa, Japan (nr. 13 på vr.), 4-0 (11-7, 11-3, 11-1, 11-7)
Herresingle, kvartfinale
Ma Long, Kina – Kaii Yoshida, Japan (nr. 56 på vr.), 4-0 (11-7, 11-7, 11-4, 12-10)
Herresingle, semifinale
Ma Long, Kina – Jike Zhang, Kina (nr. 5 på vr.), 4-0 (11-7, 11-4, 11-7, 11-7)
Herresingle, finale
Ma Long, Kina – Vladimir Samsonov, Hviderusland (39 år og nr. 10 på vr.), 4-1 (11-7, 11-6, 11-4, 10-12, 11-5)
“Det var ikke let at vinde denne finale. Jeg har ikke nogen god statistik mod Vladi (Samsonov, red.), så jeg var nødt til at forberede mig mere. Men jeg er rigtig glad for at have forsvaret min titel samt fortsat at have spillet godt på World Touren”, sagde Ma Long i et interview til ITTF efter finalen, som du kan se highlights fra herunder.
Tidligere skrevet på hjemmesiden:
Efter endnu en flot turnering hvor Jonathan Groth nåede at blande sig med den absolutte verdenselite, så blev 1/16-finalen i dag endestationen, da verdensranglisten nr. 1 vandt med 4-0 (11-2, 11-6, 11-7, 11-3) over den danske mester. Ma Long er desuden regerende verdensmester, World Cup-vinder og årets spiller i 2015.
I den sidste kamp inden hovedturneringen leverede Groth torsdag en stor overraskelse ved at vinde over Yuya Oshima fra Japan, der er placeret som nr. 18 på verdensranglisten. Tidligere torsdag havde Groth besejret italienske Leonardo Mutti med klare 4-0 i sæt.
I den stærkt besatte herrerække deltager 17 af de første 20 herrespillere på verdensranglisten. Oshima, som Groth havde tabte til tre gange inden tidligere med henholdsvis 1-4, 0-4 og 1-4 i sæt, var derfor ikke blandt de 16 direkte seedede til hovedturneringen.
Roskildes Yujia Zhai tabte onsdag i en gyser til Omar Assar, Egypten (tidligere Københavns BTK og nr. 29 på seneste verdensrangliste). I U21 nåede Zhai efter en række gode sejre til semifinalen.
Herresingle, kvalifikation, 2. runde
Jonathan Groth, Danmark (nr. 73 på vr.) – Zoran Primorac, Kroatien (nr. 107 på vr.), 4-2 (11-4, 9-11, 11-7, 12-10, 8-11, 11-7)
Omar Assar, Egypten (nr. 29 på vr.) – Yujia Zhai, Roskilde (nr. 87 på vr.), 4-3 (13-11, 11-7, 9-11, 2-11, 11-6, 7-11, 15-13)
Herresingle, kvalifikation, 3. runde
Jonathan Groth, Danmark – Leonardo Mutti, Italien (nr. 209 på vr.), 4-0 (11-7, 11-9, 11-8, 11-8)
Herresingle, kvalifikation, 4. runde
Jonathan Groth, Danmark – Yuya Oshima, Japan (nr. 18 på vr.), 4-3 (7-11, 5-11, 11-9, 11-9, 5-11, 12-10, 11-8)
Følg German Open her
Jonathan Groth sammen med nogle af de danskere, der havde taget turen til Berlin for at overvære turneringen og bakke den danske mester op. Foto: Sascha Franke.