Mere end 38 år efter at Jan-Ove Waldner som 12-årig debuterede i den svenske Elitserie for Stockholm-klubben Spårvägen, indstiller han torsdag aften en lang og imponerende bordtennis-karriere samme sted, som den startede. Det sker, når Ängby/Spårvägen møder BTK Rekord i Liljeholmshallen i Stockholm. Fremover vil Waldner dog stadig spille på ITTF’s Legends Tour samt diverse opvisningskampe.
I mandags bebudede den 50-årige Stockholmer, at torsdagens kamp ville blive hans sidste turneringskamp. Siden har der været heftig trafik på facebook med lykønskninger til mesteren over dem alle.
Bordtennis-fænomenet Jan-Ove Waldner har nemlig gennem årene igen og igen bragt smilet frem hos et begejstret publikum med detaljer og bordtennis-lækkerier af en anden verden. Naturligvis altid udført med et køligt overblik.
Jan-Ove Waldner betegnes af de fleste som den største bordtennisspiller gennem tiderne. Herunder kan du se hvorfor:
Interview som 15-årig. Klik her
Mesteren offentliggør sit karrierestop på facebook. Klik her
Artikel i Ekstra Bladet. Klik her
Se SOC-finalen (og interview) fra 1983 mellem Waldner og Xie Saike her
Jan-Ove Waldner (født: 3/10-1965)
Fra meritlisten kan nævnes:
Olympisk mester i herresingle i 1992 (tabte ét sæt i turneringen) og sølvvinder i år 2000
Verdensmester i herresingle i 1989 og i 1997 (uden sættab) samt tabende VM-finalist i herresingle i både 1987 og i 1991
Vinder af World Cup i 1990
Europamester i herresingle i 1996
Vinder af Europa Top 12 i 1984, 1986, 1988, 1989, 1993, 1995 og 1996
Verdensmester for hold i 1989, 1991, 1993 og 2000
VM: 6 guld, 7 sølv og 4 bronze. EM: 11 guld, 5 sølv og 3 bronze.
Billedet her er fra i fredags, hvor Jan-Ove Waldner tabte finalen i en afdeling af Legends Tour i Belgien mod landsmanden Jörgen Persson. Forinden havde han vundet over de belgiske brødre Philippe og Jean-Michel Saive. Foto: fra facebook.