OL-kval. flyttes fra Tyrkiet

Direktionen i den europæiske bordtennisunion ETTU har udtrykt sin medfølelse med det tyrkiske folk efter de seneste terrorangreb i Ankara og Istanbul. Efter en høring af det tyrkiske bordtennisforbund er ETTU kommet frem til den konklusion, at OL-kvalifikationen den 6.- 10. april ikke som planlagt skal finde sted i Istanbul.
“Det er med stor modvilje, at ETTU direktionen – i fuldt samarbejde med ITTF – måtte tage denne beslutning. Men under de nuværende omstændigheder i Istanbul, og efter henvendelser fra mange af de europæiske medlemsforeninger, spillere, trænere og andre som har informeret os om deres store bekymring ved at rejse til Istanbul, har det været nødvendigt”, udtaler ETTU-præsident Ronald Kramer i en pressemeddelelse.
“ETTU har taget disse bekymringer til efterretning, og flytter arrangementet ud fra et menneskeligt synspunkt. Vi fandt det også urimeligt at skulle bede vore tyrkiske kolleger fortsætte med at forberede begivenheden”, udtaler Kramer endvidere. ETTU er i netop nu i samarbejde med nogle nationale forbund for at finde en alternativ placering. Vi vil her på hjemmesiden orientere om, når der er nyt angående spillested.

Forfatter: Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 12
Kontaktperson e-mail: peter.busck@dbtu.dk